Artikelstart
Svovlbakterier, bakterier, der benytter svovl eller svovlforbindelser i deres stofskifte. Det gælder bakterier, der får deres energi fra oxidationen (iltningen) af reducerede svovlforbindelser, især svovlbrinte (H2S), røde (purpur) og grønne fotosyntetiserende bakterier, der bruger svovlbrinte til at reducere CO2, samt sulfatreducerende bakterier, der bruger sulfat (SO42-) i stedet for ilt som elektronacceptor ved ånding (respiratorisk omsætning) af organisk stof. Sidstnævnte gruppe omfatter en lang række forskellige bakterier. Se også svovl (svovlkredsløb).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.