bakterieklorofyl

Bakterieklorofyl, grønlige og rødlige pigmenter i visse bakterier; er nært beslægtet med klorofyl i planter og har samme funktion.

Mange bakterier, fx purpurbakterier og grønne svovlbakterier, indeholder bakterieklorofyl, som opfanger lyset, således at bakterien kan udnytte lysets energi til fotosyntese. Bakterieklorofyl findes i alle fotosyntetiserende bakterier med undtagelse af cyanobakterier, som indeholder samme slags klorofyl som planter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig