Plesiosaurer

Fossil af svaneøglen Thalassiodracon (Plesiosaurus) hawkinsi fra Somerset, Storbritannien. Fossilet er fundet i lag fra Jura.

Plesiosaurer
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Svaneøgler er en uddød gruppe af havlevende krybdyr, der levede i havene fra slutningen af Triastiden for ca. 203 millioner år siden og var talrige i Jordens have, til de uddøde ved Kridttidens afslutning for 66 millioner år siden.

Faktaboks

Etymologi
Navnet plesiosaur kommer af græsk plesios 'nær' og sauros 'firben, øgle'.
Også kendt som

Plesiosauria, plesiosaurer, pliosaurer

De blev mellem 2-15 meter lange. Kroppen var strømlinet og tilpasset til et liv i havet, og deres ben var omdannet til fire stærke luffer. De svømmede ved at bruge deres luffer som ”vinger” til at flyve gennem vandet på samme måde, som pingviner gør, blot med den forskel at de brugte både for- og baglufferne. Langt de fleste former levede i havet, men der er gjort fund i Australien, som viser, at nogle af dem også levede i ferskvand.

Korte og lange halse

Traditionelt har svaneøglerne været inddelt i to hovedgrupper. Den ene gruppe, plesiosaurerne, har en lille kort krop, en lang hals og et forholdsvis lille hoved. Deres lange hals blev udviklet ved at de fik flere og flere halshvirvler. Det største antal halshvirvler er fundet hos svaneøglen Elasmosaurus, som har op til 76 halshvirvler. Den anden gruppe, pliosaurerne, havde en længere krop, en kort, kraftig hals og et meget stort hoved. De kunne blive op mod 15 meter lange, og hos nogle af de største former var kraniet alene over 2 meter langt. Hos nogle af de korthalsede svaneøgler var halen blevet høj og flad og kunne bruges til at enten at styre eller svømme med. Inddelingen i kort- og langhalsede svaneøgler har imidlertid vist sig ikke at være helt korrekt, da der indenfor begge grupper findes arter der ser ud til at have udviklet henholdsvis lange og korte halse.

Føde

Alle svaneøglerne var rovdyr. De langhalsede former med små hoveder havde oftest lange tynde tænder, der har været velegnede til at snappe fisk og blæksprutter med. De korthalsede former havde oftest tykke kegleformede tænder og har været toprovdyrene i havet. Der er fundet samlinger af små afrundede sten i maven på svaneøglerne. Det var små sten, de slugte for at regulere deres vægt i vandet, og de har muligvis også haft en funktion i forbindelse med fordøjelsen, ligesom kråsen hos fugle har det.

Danske svaneøgler

Ved Hasle på Bornholm findes Hasle sandstenen, som er rødlige sandstensklipper, der er dannet i begyndelsen af Juratiden for omkring 190 millioner år siden. Her er der gennem tiden fundet adskillige tænder og skeletdele af svaneøgler. Nogle af tænderne er lange og slanke, mens andre er korte og kegleformede, og de viser at der har levet mindst to forskellige arter af de langhalsede plesiosaurer og en art korthalset pliosaur.

På stranden omkring Hanstholm er der fundet løse blokke af kalksten fra Juratiden, som indeholder knogler fra plesiosaurer. Derudover er der fundet adskillige rester og skeletter fra Jura- og Kridttidens aflejringer i Nord- og Østgrønland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig