Jura. I begyndelsen af perioden var alle kontinenter samlet i Pangæa. Dette bestod af en nordlig del, Laurasia, der var sammensat af Nordamerika, Europa og Asien, og en sydlig del, Gondwana, sammensat af Sydamerika, Afrika, Antarktis, Australien og Indien. De to dele var delvis adskilt af det tropiske Tethyshav ved ækvator. I Mellem Jura begyndte opsplitningen af Pangæa med dannelsen af det mellemste Atlanterhav. Havniveauet i verdenshavene var højt, og store dele af kontinenterne var overskyllede. Danmark lå på ca. 35° n.br. og havde tempereret til subtropisk klima.
Jura, geologisk periode for ca. 206-142 mio. år siden. Perioden udgør den mellemste del af Mesozoikum, Jordens middelalder, og inddeles i 11 etager. I Jura blev dinosaurerne den dominerende dyregruppe på landjorden; i periodens slutning opstod fuglene. Klimaet var gennemgående varmt og fugtigt, og der var ikke permanent is ved polerne. Jura blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1799 af Alexander von Humboldt.
Juratidens planteliv udgjorde en naturlig fortsættelse af former, der allerede var etableret i Perm og Trias. Klimaet var dog fugtigere, og planterne bredte sig til områder, hvor der tidligere havde været ørkener. Skovene bestod fortrinsvis af nåletræer, ginkgoslægtninge og forskellige grupper af koglepalmer. Koglepalmerne fandtes i alle størrelser, og sammen med træbregner dominerede de det middelhøje buskads. De lavtvoksende planter bestod mest af bregner og padderokker. Alle disse grupper har overlevet til nutiden, om end koglepalmer i dag er sjældne, og der kun findes én art ginkgo. Plantevæksten var frodig og i stand til at ernære en stor bestand af planteædende dinosaurer.
Dinosaurerne var opstået i slutningen af Trias sammen med pattedyrene, men mens dinosaurerne hurtigt udviklede dominans, forblev pattedyrene ganske små, natlevende rovdyr. I løbet af Jura opstod en række spektakulære planteædende dinosaurgrupper, heriblandt stegosaurerne (kamøgler) og de op til 80 t tunge sauropoder (sumpøgler). Rovdinosaurer fandtes i mange størrelser, men var sjældne. Allosaurus, der kunne blive 11 m lang, var blandt de største. I luften herskede pterosaurerne (flyveøgler), idet fuglene først opstod kort før periodens slutning. Den ældste fugl, Archaeopteryx, er i det væsentlige en lille rovdinosaur med fjer.
I havet var ammonitter, belemnitter og andre blæksprutter uhyre almindelige. Mod slutningen af Jura begyndte moderne benfisk af teleostgruppen at brede sig på bekostning af de mere primitive holoster. Blæksprutterne og fiskene blev jaget af forskellige havlevende krybdyr, hvoraf de mest udbredte var iktyosaurer (hvaløgler) og plesiosaurer (svaneøgler). I lavvandede områder byggede scleractiniekoraller store rev. De var opstået i Trias, men blev først almindelige i Jura.
Ved begyndelsen af Jura lå alle kontinenter næsten samlet og udgjorde superkontinentet Pangæa, hvis nordlige del, Laurasia, og sydlige, Gondwana, delvis var adskilt af Tethyshavet. Pangæa var dannet i slutningen af Karbon og i Perm, men allerede i Trias begyndte opbrydningen, idet kontinentet blev gennemsat af en række sprækkezoner. I Jura udvidede nogle af sprækkerne sig, først til gravsænkninger og senere til egentlige havområder. Det vigtigste af disse nye havområder var Det Caribiske Hav og den mellemste del af Atlanterhavet mellem Nordamerika og Sydamerika.
Lag fra Jura findes næsten overalt i Danmarks undergrund, men de kommer kun frem til overfladen på Bornholm. De fleste lag er afsat i havet, men i den østlige del af landet findes også flod- og søaflejringer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.