Surfer i Hvide Sande.

.

Surfer på Påskeøen.

.

Surfer på Påskeøen.

.

Surfing, surfriding, vandsport, hvor man står på et bræt og "rider" på bølger, der nærmer sig en strand (brænding).

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra engelsk surfing, af surf 'brænding'.
Også kendt som

surfriding

Brættet (surfboardet) er normalt 2-3 m langt og forsynet med en finne; surferen styrer brættet med sin kropsvægt. Han padler ud til starten og skal under konkurrencer ride et bestemt antal bølger.

Der gives point for bl.a. forskellige måder at ride bølgen på, stil samt tid. Under ideelle betingelser kan der surfes over 1 km; bølgerne kan være over 10 m høje.

Til mindre bølger kan anvendes mindre surfbrætter, som surferen holder under brystet og styrer med benene. Der kan også surfes uden bræt (se bodysurfing).

Surfing med sejl kaldes windsurfing.

Surfing stammer fra Polynesien, hvor den britiske opdagelsesrejsende James Cook oplevede fænomenet i 1770'erne. I 1800-t. forbød missionærer på Hawaii sporten, som først officielt blev genoptaget på øen i 1920; i 1915 blev surfing introduceret i Australien.

Sporten dyrkes desuden bl.a. i Californien og Mexico samt ved den europæiske Atlanterhavskyst. Den organiseres internationalt af International Surfing Association (ISA, grdl. 1964) og World Surf League (WSL; grundlagt 1977 som Association of Surfing Professionals). Det første VM for amatører blev afholdt i 1964, for professionelle i 1975.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig