subsidiaritetsprincippet (i EU)

I den danske politiske debat og litteratur bliver subsidiaritetsprincippet ofte misvisende benævnt nærhedsprincippet. Subsidiaritetsprincippet indebærer imidlertid ikke nødvendigvis nærhed. Der kan i lige så høj grad være tale om, at kompetencen lægges på EU-niveauet, når der er gode argumenter for det.

Subsidiaritetsprincippet går ud på, at hvis en opgave løses bedst på nationalt plan, skal den løses her. EU tager sig kun af spørgsmål, hvis medlemsstaterne ikke selv kan gøre det godt nok.

Subsidiaritets- eller nærhedsprincippet er et nøglebegreb i føderalismen. Begrebet stammer oprindeligt fra den katolske kirkes samfundsfilosofi, og det dækker over, at forskellige politiske emner bør behandles på forskellige niveauer og samtidig på det lavest mulige niveau.

Alt hvad kommunerne kan klare, bør besluttes her. Kun når kommunerne ikke længere kan magte en opgave, bør staten tage over. På det føderale niveau bør der kun placeres de politiske områder som forsvar, domstole, møntvæsen, samfundsøkonomi og lignende, som absolut ikke kan foregå på et lavere niveau.

Subsidiaritets- eller nærhedsprincippet, som anvendes i EU, skal sikre, at medlemsstaterne på nogle områder har maksimal selvstændighed i lovgivningen. Samtidig underforstås det, at det centrale føderale niveau har lovgivningskompetencen på en række andre områder, fordi kompetencen placeres bedst her.

Subsidiaritetsprincippet genfindes i forbundsstater som Tyskland og USA, hvor delstaterne har egne parlamenter og lovgivning på nogle områder. Princippet er derimod i modsætning til ideen om en enhedsstat, som den kommer til udtryk i Frankrig eller Danmark.

Én version af subsidiaritetsprincippets oprindelse er følgende: Tankegangen bag subsidiaritetsprincippet genfindes hos Thomas Aquinas (1175-1225), hvis skrifter blev gjort til den katolske kirkes sociallære i slutningen af 1800-tallet, da Thomas blev helgenkåret. Thomas' samfundsfilosofi blev således den katolske kirkes alternative bud på en samfundstolkning i forhold til den fremtrængende socialistiske politiske filosofi.

Selv var Thomas inspireret af Aristoteles' Politikken, der netop igen blev kendt, da Thomas levede. Hos Aristoteles er det sociale liv grundlag for familien. Kun hvis denne enhed ikke klarer opgaverne, skal landsbyen træde til. De opgaver, landsbyen ikke kan klare, bør bystaten (polis) tage sig af.

Den røde tråd fra Aristoteles og frem er, at samfundets grundlæggende enheder ikke er individet, men et større eller mindre kollektiv, og at der er glidende overgange i retning af større kollektive enheder.

En anden version af subsidiaritetsprincippets oprindelse opererer med individet som enhed og subsidiaritetsprincippet som det decentrales modvægt til centrale enheder.

• Den Europæiske Union (EU)
• EU's lovgivningsproces