subsidiaritetsprincippet

Artikelstart

Subsidiaritetsprincippet er en del af den katolske sociallære, hvorefter en overordnet enhed i samfundet ikke må fratage en underordnet enhed ansvar eller kompetence, medmindre det i den foreliggende situation skønnes nødvendigt.

Faktaboks

Etymologi
Første led er en afledning af subsidiær 'hvad der træder i stedet for noget andet'.

Subsidiaritetsprincippet har rod i de principielle anvisninger for samfundsstrukturen, som pave Pius 11. gav i sin sociale encyklika Quadragesimo Anno (1931). Princippet indebærer, at et overordnet led i hierarkiet er subsidiært, stedfortrædende, i forhold til ethvert underliggende led.

Således skal staten skabe de nødvendige forudsætninger for fx familien, fagforeningen og det frivillige hjælpearbejde, men bør først træde aktivt til, når disse mindre fællesskaber af en eller anden grund ikke selv kan løse en konkret opgave.

Princippet har spillet en betydelig rolle i udformningen af socialpolitikken i især lande, hvor den romerskkatolske kirke har stor indflydelse.

EU

Subsidiaritetsprincippet er et grundlæggende princip for EU-samarbejdet mht. den løbende grænsedragning mellem føderale og nationale beføjelser.

Således skal Fællesskabet ifølge EF-Traktaten og Maastrichttraktaten kun handle på et område, hvis den pågældende handling bedre kan gennemføres på fællesskabsplan end på nationalt plan.

Princippet er beslægtet med nærhedsprincippet, som ifølge Maastrichttraktaten indebærer, at beslutninger, som berører borgerne, skal træffes så nær på dem som muligt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig