Strålingsmiljøet er den naturlige og menneskeskabte stråling, som levende væsener udsættes for i dagligdagen fra diverse kilder; se strålingskilder.

Den naturlige stråling (se også baggrundsstråling) består af kosmisk stråling fra verdensrummet og stråling fra de naturligt forekommende radioisotoper i jorden, først og fremmest radon og kalium-40.

Det menneskeskabte strålingsmiljø stammer fra anvendelse af ioniserende stråling inden for lægelig diagnostik, fx røntgenundersøgelse, og strålebehandling samt fra kerneenergi, herunder reaktoruheld og nedfald efter kernevåbenforsøg. I Danmark er strålingsdoserne fra det naturlige strålingsmiljø ca. tre gange større end doserne fra det menneskeskabte strålingsmiljø, hvoraf ca. 98 % hidrører fra medicinske anvendelser; den samlede dosis er ca. 4 millisievert pr. år.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig