Almindelig stør (Acipenser sturio) hører til de egentlige støre.
Støre er en orden af benfisk med mange primitive karakterer. Skelettet består af brusk, og halefinnen er skæv med øverste flig størst som hos hajer. Snuden er lang, og munden fremskydelig.
Acipenseriformes, bruskganoider
Størene udgør en gammel fiskegruppe, der havde sin storhedsperiode for 200-300 millioner år siden. De findes på den nordlige halvkugle i både salt- og ferskvand.
De nulevende støre er opdelt i to familier: spadestørene (Polyodontidae) og de egentlige støre (Acipenseridae).
Familien af spadestøre omfatter kun to arter: kinesisk spadestør (Psephurus gladius) fra Chang Jiang (Yangtze Kiang) og amerikansk spadestør (Polyodon spathula) fra Mississippi; de har navn efter formen på den forlængede snude. Den amerikanske art bliver ca. 2 m lang, mens den kinesiske siges at kunne blive ca. 6 m. Begge arter er truede, især af forurening.
De egentlige støre kendes fra spadestørene på kroppens længdegående rækker af store benplader, på de veludviklede føletråde omkring munden og, med undtagelse af skovlhovedstørene, på den moderat forlængede snude. Gydningen foregår i ferskvand, hvorefter de fleste arter trækker ud i saltvand. Føden består især af bunddyr, som registreres af føletrådene og suges ind vha. den fremskydelige mund, der er tandløs hos de voksne, men med små tænder hos ungerne.
De egentlige støre omfatter fire slægter med i alt 25 arter. Den største er belugaen eller husen (Huso huso), som kan blive mere end 6 m lang og veje 1.300 kg, hvilket gør den til en af verdens største ferskvandsfisk. Den lever i Volga, Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Den almindelige stør (Acipenser sturio), der bliver ca. 3,5 m lang, lever fra Sortehavet til Østersøen og Nordnorge, men er så truet, at den er fredet. Sterletten (A. ruthenus), som kendes på den opadbøjede snude, bliver 1,5 m lang. Den er udbredt i det sydlige Rusland.
Skovlhovedstørene, underfamilien Scaphirhynchinae, kendes på den store, flade snude. De er repræsenteret med tre arter i Nordamerika.
Støre er langsomtvoksende, og man har sikre aldersbestemmelser på op til 80 år. På grund af overfiskning, dæmninger og forurening er mange af familiens arter nu så stærkt truede, at de er totalfredede. Størfiskeriet er dog stadig af stor betydning i enkelte lande, fx i Rusland og Iran. Det er navnlig æggene, kaviaren, der er værdsat, men også kødet sælges, oftest røget. Den store svømmeblære forarbejdedes tidligere til husblas.
I zartidens Rusland havde zaren eneret på handelen med kaviar, og fx belugaen var så fredet, at der ikke måtte ringes med kirkeklokker langs Volga i gydeperioderne, så fisken kunne få ro på vej op til gydepladserne.
Ved fredning, midlertidige fiskestop og kvoter for eksport af kaviar har man fra begyndelsen af 2000-tallet søgt at retablere bestandene af stør, bl.a. i Det Kaspiske Hav og Sortehavet. Samtidig har man igangsat opdræt af støre flere steder i verden, fx Kina, Nordamerika, Saudi-Arabien og flere europæiske lande; i Danmark fra slutningen af 1900-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.