spiselig rørhat

Svampen er 5-20 cm bred, glat, klæbrig og brunlig. Rørlaget er dybt udrandet og tykt med små og fine mundinger – på unge svampe er det nærmest vanskeligt at se hullerne. Både rør og mundinger er først hvide, siden olivengule og til sidst olivengrønne. Stokken er 6-16 cm høj og 2-5 cm tyk eller endnu tykkere. Kæmpeeksemplarer forekommer. Stokken er udvidet nedefter og lys brun til gulbrun. Det allernederste af stokken er hvidligt. Der er et hvidt net på stokken, tydeligst øverst. Kødet er fast og hvidt, ikke blånende, og lugten er svag, smagen lidt nøddeagtig.

Spiselig rørhat danner ektomykorrhiza med både løv- og nåletræer. I august og september finder man oftest svampen i løvskov, mens man i oktober ofte har større held i granplantager og langs med skovveje. Svampen kan være mere talrig i år med varme somre.

Visse år er det dens genganger, den uspiselige galderørhat (Tylopilus felleus), der er mest almindelig. Den er ikke giftig, men smagen er meget bitter, og et eksemplar af galderørhat ødelægger en stor portion spiselig rørhat. Galderørhat kendes på, at rørmundingerne er lidt lyserøde hos den voksne svamp (hvide hos den unge svamp ligesom hos karljohan), og at der er et mørkt net på stokken (ikke hvidt som hos karljohan – og som først ses, når man betragter det øverste af stokoverfladen nøje).

Svampen kan spises både rå, tilberedt og tørret. Den kan forveksles med den ligeledes spiselige sommerrørhat (Boletus reticulatus), der har en mere tør hat med en mørkere nuance af brunt. Der findes mange rørhatte, hvoraf nogle er bitre og enkelte er giftige. Giftige fluesvampe, som er så unge, at de endnu har et lamelsvøb, så man ikke kan se lamellerne, kan af meget ukyndige også mistolkes som en rørhat.

• rørhatte
• spisesvampe