Rød fluesvamp (Amanita muscaria).

.

Snehvid fluesvamp (Amanita virosa).

.

Fluesvampe er en stor slægt af bladhatte i fluesvampfamilien med ca. 25 danske arter. De er karakteriseret ved deres hvide, frie lameller og universalsvøb, der er en tynd membran, som helt omslutter den unge svamp, så den ligner et æg. Når stokken strækkes, sprænges svøbet, og svampen kan folde sig ud. Resterne af svøbet sidder tilbage ved stokkens basis som en knold og på hatten som flade, hudagtige eller spidse, hvide skæl, der let vaskes af i regnvejr. De fleste af arterne har en tydelig, hudagtig ring øverst på stokken, mens den mangler hos kam-fluesvampene (underslægten Amanitopsis), der har en stærkt kamfuret hatrand.

Faktaboks

Også kendt som

Amanita

Fluesvampene er almindelig kendt som farlige giftsvampe, men omfatter også enkelte gode spisesvampe.

Giftige fluesvampe

Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) er den svamp i Europa, som forårsager flest dødsfald, men snehvid fluesvamp (A. virosa) er også dødeligt giftig. Giftstofferne hos begge disse fluesvampe er højmolekylære cellegifte, amatoksiner. Amatoksiner hæmmer proteinsyntesen, hvilket først og fremmest fører til ødelæggelse af levercellerne. Behandling med store doser aktivt kul, penicillin og silibinin (et udtræk af marietidsel Silybum marianum) givet senest et døgn efter indtagelsen har en vis effekt; hvis det er muligt at skaffe en egnet donorlever med så kort varsel, vil udførelse af en levertransplantation dog ofte være den eneste chance for overlevelse. I 1900-tallet døde otte mennesker pga. indtagelse af fluesvampe i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig