spiritisme

Spiritisme er en bevægelse bygget på overbevisningen om og troen på, at menneskets ånd overlever det fysiske legemes død, og at det er muligt at etablere kontakt til sådanne ånder.

Denne kontakt etableres som regel gennem et medium ved en seance, oftest i en mindre, sluttet kreds, men åbne møder og menigheder kan forekomme. Under seancerne arbejder medierne på forskellig vis: Nogle hævder at være clairvoyante og kan derfor selv se og tale med ånderne; andre falder i trance og mener, at deres personlighed bliver fortrængt og overtaget af en kontrolånd, som skriver med deres hånd (se automatskrift) eller taler med deres mund.

Atter andre er fysiske medier, hvor der under seancen forekommer fysiske fænomener, angiveligt forårsaget af ånder, der forsøger at bevise deres eksistens vha. fx borddans, selvspillende musikinstrumenter eller materialisation af genstande, spøgelseshænder eller ånden selv i fuld figur, angiveligt lavet af ektoplasma, en ikke-stoflig substans, der hævdes at udstrømme fra mediet. Nogle spiritister mener tillige, at de kan kommunikere med åndeverdenen uden brug af medier, fx ved hjælp af en psykograf eller en båndoptager, se stemmefænomener.

Blandt spiritismens forgængere regnes svenskeren Emanuel Swedenborg, der i 1700-tallet påstod at have talt med både engle og ånder, og amerikaneren A.J. Davis (1826-1910), der prædikede om åndeverdenens topografi. Den egentlige spiritistbevægelse har udspring i en bankelyds-samtale med en ånd i 1848 hos søstrene Fox i Hydesville, New York. Bevægelsen blev herefter hurtigt populær, og spiritistiske foreninger blev dannet i mange lande.

Den videnskabelige interesse manifesteredes for alvor med oprettelsen i 1882 af Selskabet for Psykisk Forskning. Størsteparten af datidens berømte medier blev afsløret i forsøg på bedrageri, men enkelte var særdeles overbevisende, og flere skeptiske forskere blev omvendt til spiritismen. I nutiden varetages den psykiske forskning af parapsykologer (se parapsykologi).

Bevægelsens popularitet kulminerede i 1900-tallets første årtier, men spiritistmenigheder og -medier findes endnu i hele den vestlige verden. I Frankrig dannede Allan Kardec midt i 1800-tallet en gren af spiritismen, der bl.a. adskiller sig ved at acceptere reinkarnation; iblandet afrokristne elementer er denne variant en meget udbredt religion i Brasilien (umbanda).