Hør. 1 Hørstængler. Frøkapsler er revet af ved knevling. 2 Hørfibre. De færdigbehandlede fibre er lagt op i en dukke. Fibrene er frigjort fra stænglen ved dugrødning på marken. De tørrede, rødnede stængler er brudt, og de fraskilte fibre er herefter skættet og heglet. 3 Gamle typer sejlgarn og snor fremstillet af hør. Yderst tv. ses et nøgle sejlgarn (sygarn til sejl). Dette sejlgarn har i dag varebetegnelsen seaming og fremstilles 2-, 3-, 4- eller 5-trådet. De resterende seks nøgler er snøret snor i forskellige dimensioner, oplagt i krydsnøgler a 100 og 500 g. Denne type snor kendes som mursnor og savsnor. 4 Viskestykker Abild af 60% hør og 40% bomuld i fire farver. Hør har den bedste sugeevne, men bomulden gør stoffet lettere at behandle i vask. De kulørte borter ligger i bomuldskæden. Med nutidig industri har hør dog de samme muligheder for indfarvning som bomuld. 5 Produktionshal på Damaskvæveriet i Kolding, 1997. I forgrunden er den automatiske væv i færd med fremstilling af hørlærred, broderelærred. Produktionen af hørlærred var i 1996 11.615 m; råmaterialet blev importeret fra Irland. I baggrunden ses overbygningen med harnisk, som styres af jacquardmaskiner med hver 1344 platiner til hulkort i finstik. De bestemmer mønsteret i midtfeltet på en dug, hvorimod borten kan udføres i skaftvæv. Vævebredderne kan være 1,35-2,30 m.

.

Spindhør er en type af den almindelige, dyrkede hør, hvis fibre blandt andet anvendes til tekstiler.

Faktaboks

Etymologi

Ordet hør er fællesgermansk og kan spores til cirka år 1300. Horr på oldnordisk betyder uspundet hør - det stadie, hvor taverne er heglet.

Ordet hør indgår i mange danske stednavne, fx. Hørhave på Fyn, der kan føres tilbage til 1507.

Også kendt som

Videnskabeligt navn: Linum usitatissimum. Usitatissimum betyder 'den allermest nyttige' på latin.

Planten tilhører hørfamilien (Linaceae) og vokser i naturen fra Tyrkiet til Iran. I Danmark findes den forvildet over hele landet og dyrkes desuden som markafgrøde. Der har været dyrket hør her, ihvertfald siden yngre bronzealder (ca. 1000-500 f.v.t.) men sandsynligvis kun til brug som frø og olie. Spindhør bliver almindeligt i Danmark i middelalderen.

Anvendelse

Det er stænglens basttaver, der strækker sig gennem hørplantens indre barkdel, som anvendes til at fremstille fibre og tekstiler.

Foruden spindhør findes oliehør, hvor hørfrøene anvendes til produktion af linolie. Begge typer tilhører den samme art af hør, men hvor spindhør er høj (op til 60 cm), ugrenet og har uopspringende frøkapsler, er oliehør noget lavere, grenet, og kapslerne springer let op, når de er modne.

Dyrkning og høst foregår forskelligt alt efter, om det er fibre eller hørfrø, man producerer.

Arbejdsgangen i fremstilling af hørfibre er sammensat af mange processer.

Spindhør høstes kort efter blomstringen, lige når de nederste blade begynder at falde af. Høsten kaldes traditionelt for ruskning, fordi man trækker hele planten op, rusker den fri for jord og lægger den i små knipper på jorden. Efter et par dage samler man knipperne i hobe med kapslerne opad, hvor de står, til de er tørre.

Nu tages hørren ind til knevling, hvor frøkapslerne bliver revet af ved at trække planterne gennem en jernkam (hørrive). Så sorteres plantestænglerne efter farve og længde, idet de mest modne stængler er gule og behøver kortere tid i den næste proces: rødningen. Her løsnes taverne, der mest består af cellulose, fra hinanden og fra de øvrige plantedele. Det sker enten ved at stille bundter af taver lodret i vand, ved at lade dem ligge i nogle uger i marken eller gennem en kemisk proces. Processen får den pektin, der holder taverne sammen, til at rådne.

Herefter kan hørtaverne tørres og renses for træagtige bestanddele og urenheder. Denne del af processen kaldes brydning og skætning, og her fjerner man også plantens rødder. Nu har man båndformede bundter af taver, der kan hegles, hvilket vil sige, at bundterne deles i de enkelte taver, hvor efter de korteste kan sorteres fra.

Den traditionelle forarbejdningsproces er idag industrialiseret.

De lange taver kan spindes til tråd og anvendes til at fremstille tekstiler. God hør er blød, lys og glansfuld. Den har lange fibre med stor styrke og smidighed.

De kortere, frasorterede taver med trædele og urenheder kaldes traditionelt for blår. Idag taler man mere om korte fibre, der blandt andet bruges til isolering, i modsætning til de lange fibre, der bruges til tekstiler.

Verdensproduktion og -handel

Spindhør udgør 0,5 % af verdens tekstilfiberproduktion, når man lægger produktionen af lange og korte fibre sammen. Arealet med hørdyrkning er i vækst, især i Europa. Det kan begrundes i en stigende efterspørgsel efter europæisk dyrkede tekstilfibre til tøj og boligtekstiler. Men også en voksende bekymring for miljøet ved tekstilfabrikation har øget efterspørgslen, og arealet med økologisk dyrket hør er i stigning, selvom det stadig kun udgør under 0,5% af produktionen.

Kina spiller stadig en stor rolle i forarbejdningen af hørfibre, men europæiske producenter arbejder på at kunne varetage hele værdikæden fra dyrkning til forarbejdning, spinding og vævning. Den europæisk producerede hørtekstil beskyttes af varemærker, der garanterer sporbarhed.

I 2022 udgjorde arealet med spindhør ca. 200.000 ha., og den samlede verdensproduktion nåede knapt 203 tons. Mere end 75 % af de hørfibre i verden, der bruges til at væve stof af, kommer fra Frankrig, Belgien og Holland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig