Socialdarwinisme er en teori om social evolution, hvorefter der foregår en "naturlig selektion" af personer, grupper eller racer, dvs. at deres liv er et resultat af, at de bedst egnede klarer sig bedst.

Socialdarwinismens fremvækst

Teorien opstod i England i de sidste årtier af 1800-tallet og opnåede betydelig udbredelse i mange lande og kulminerede i tiden op mod 1. Verdenskrig, hvor den også ideologisk blev forbundet med eugenik og racehygiejne.

Hovedskikkelser bag teorien var den britiske filosof og sociolog Herbert Spencer, den engelske skribent og økonom Walter Bagehot og den amerikanske sociolog William Graham Sumner (1840-1910).

Selvom betegnelsen antyder en forbindelse til Charles Darwin, skal socialdarwinismen ikke tilskrives ham. Teoriens grundidéer blev udviklet uafhængigt af Charles Darwin, og selvom der er berøringspunkter, er der på andre punkter uoverensstemmelser med Darwins tanker.

Organismeanalogi og "survival of the fittest"

Samfund opfattes analogt med organismer som enheder, der udvikles fra meget enkle og primitive former til stadig mere komplekse typer med en voksende grad af funktionel specialisering og arbejdsdeling mellem forskellige samfundsinstitutioner og sektorer. Drivkraften skulle være overlevelsen af de bedst egnede sociale former i eksistenskampen ("survival of the fittest" — et udtryk indført af Herbert Spencer i 1864).

Socialdarwinisme og politisk ideologi

Teorien blev også brugt til at begrunde moralprincipper ud fra den idé, at "bedre egnet" i overlevelseskampen også betød bedre i moralsk forstand. Overlevelsesevne blev opfattet som moralsk overlegenhed, og hermed kunne socialdarwinismen bruges som ideologisk forsvar for en yderligtgående laissez faire-politik, fx i agitation mod sociallovgivning og for militarisme og imperialisme. Den blev ydermere en næringskilde for teorier om racehygiejne.

Socialdarwinisme blev tidlig kritiseret for at være videnskabeligt og filosofisk uholdbar og kom senere i vanry pga. dens ideologiske anvendelse. Som samlet teori mistede den dermed indflydelse under og efter 1. Verdenskrig og for alvor med nazismens fremvækst.

Socialdarwinistiske elementer dukker imidlertid stadig op i nutidige evolutionære og darwinistisk inspirerede samfundsvidenskabelige teorier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig