De skedehornede hovdyr er en familie inden for de parrettåede hovdyr (Artiodactyla). Familien omfatter gazeller og mindre antiloper (Antilopinae), hesteantiloper (Hippotraginae), dykkerantiloper (Cephalophinae), okser (Bovinae) samt får og geder (Caprinae). Der kendes 54 slægter med tilsammen ca. 153 arter. Den systematiske opdeling inden for gruppen er dog omdiskuteret, og de nævnte underfamilier splittes af nogle forfattere yderligere op. Bl.a. har moskusokse (Ovibos moschatus) og takin (Budorcas taxicolor) tidligere været henført til deres egen underfamilie (oksegeder, Ovibovinae), men opdelingen støttes ikke af genetiske data.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Bovidae
Karakteristisk for de skedehornede er hornenes udformning; de består af en udvækst fra pandebenet (stejlen) omgivet af en hornskede. Alle hanner, og hos de fleste arter tillige hunnerne, bærer horn. Fortænderne i overmunden mangler, mens fortænderne i undermunden peger mere eller mindre fremad. Derudover er der stor forskel på de enkelte grupper. De skedehornede varierer i størrelse fra 50 cm, en skulderhøjde på 25 cm og en vægt på 2-3 kg (dværgantiloper, Neotragus) til 3 m, en skulderhøjde på 2,2 m og en vægt på 1 t (gaur, Bos gaurus).
De skedehornede har en naturlig udbredelse i Afrika, Asien og Nordamerika, og domesticerede former findes i størstedelen af verden. De lever såvel på åbent land som i lukkede skovområder, i ørkener og i sumpområder. De fleste er dagaktive og lever af græs eller blade, som de får fat på ved at slynge tungen rundt om stænglerne eller grenene og bide en passende mængde af med fortænderne i undermunden. Alle skedehornede er drøvtyggere. De fleste arter er sociale, og man skelner normalt mellem tre grupperinger: flokke af hunner med unger, ungkarleflokke samt enlige hanner. Alle har en veludviklet lugtesans, og en stor del af kommunikationen foregår vha. duftsignaler.
Mange arter har i tidens løb været udsat for intensiv jagt, og adskillige arter er blevet domesticeret med henblik på at blive brugt som husdyr (kvæg, får, geder). I Afrika eksperimenterer man desuden med at holde lokale antilopearter i vildtfarme til erstatning for tamkvæg, og i Alaska og Canada har man forsøgt at domesticere moskusoksen for at kunne bruge dens uld.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.