moskusokse

Moskusokse fra Zoologisk Have i København.

.

Moskusokse.

.

Moskusokse, Ovibos moschatus, arktisk art af de skedehornedes familie (Bovidae). Moskusoksen varierer i længde fra 1,8 til 2,3 m med skulderhøjde på 1,2-1,5 m og vægt på 200-410 kg; hanner er større end hunner. Moskusoksen har en kompakt krop med en lille pukkel over skulderen. Ører, hals, ben og hale er korte. Begge køn har horn, der er brede ved basis og bøjer nedad og fremad; hannernes horn er betydelig kraftigere end hunnernes. Mulen er håret som hos får og geder. Pelsen er tæt med en tyk, uldet inderpels og en beskyttende yderpels af op til 50 cm lange, grove dækhår. Inderpelsen fældes hvert forår, yderpelsen løbende gennem året. Moskusoksen er sortbrun med en lysere saddeltegning over ryggen, lyse ben, mule og pande.

Moskusoksens systematiske placering er meget omdiskuteret. Pga. ligheder med både okser (Bovinae) og får og geder (Caprinae) har moskusoksen traditionelt været placeret i sin egen underfamilie (Ovibovinae). Genetiske undersøgelser har dog vist, at den er nærmere beslægtet med får og geder end med okser, og den henføres i dag af mange zoologer til underfamilien Caprinae.

Moskusoksen er naturligt udbredt i det nordlige Canada og Alaska samt i Nord- og NØ-Grønland mod syd til Scoresbysund. Den er derudover indført til Vestgrønland, til Dovrefjell i Norge med udvandring til Sverige samt til øer ud for Sibirien og Alaska. Arten opdeles i to underarter, den canadiske (O. m. moschatus) og den grønlandske (O. m. wardi), på baggrund af morfologiske forskelle.

Moskusoksen holder til i tundraområder, hvor den lever af dværgbuske og græsser. Den færdes i flokke på 10-20 individer, både hanner og hunner. I brunsttiden jager den dominante han de øvrige kønsmodne hanner bort og forsvarer sit harem mod fremmede hanner. Dominansforholdet afgøres ved kampe, hvor hannerne løber mod hinanden og slår pandebraskerne sammen med et brag, der kan høres langt væk. Når de har fundet ud af, hvem der er stærkest, forlader taberen stedet.

Når moskusokser angribes af fx ulve, rykker de sammen, så de står skulder ved skulder med kalvene i sikkerhed mellem de voksne. Fra denne opstilling foretager de spredte udfald mod angriberne og rykker hurtigt på plads igen. Den tætte formation er effektiv over for rovdyr, men kommer til kort over for mennesker med skydevåben. I ekspeditionsberetninger fra Grønland kan man således læse om nedskydning af mange moskusokser på en enkelt dag.

Moskusoksen føder efter en drægtighed på ca. 9 mdr. en kalv, som regel hvert andet år. Kalven kan klare sig selv efter to år og bliver kønsmoden i fireårsalderen. Moskusoksebestanden har svinget meget i tidens løb. Isvintre, hvor isen har lagt sig som et uigennemtrængeligt låg oven på sneen, så moskusokserne ikke har kunnet grave sig ned til føden, har gjort store indhug i bestanden. I 1917 blev moskusoksen totalfredet i Canada, mens der først i 1950 indførtes bestemmelser om begrænsning af jagten i Grønland. Senere blev moskusoksen i Grønland totalfredet, bortset fra bestanden i Vestgrønland, hvor der årlig må skydes en kvote.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig