Antiloper er en varieret og meget udbredt gruppe, der udgør 2/3 af arterne i de skedehornedes familie. I Afrika har de tilpasset sig næsten alle levesteder, fra ørken (addax) til sump (sitatunga) og fra fugtig regnskov (dykkerantiloper) til forblæste bjergtoppe (bjergnyala).
Visse antiloper er særligt tilpassede til tørre og varme områder, fx addax, dik-dik og girafgazelle, som aldrig drikker, men klarer sig med den væde, de får gennem føden. Mange antiloper har kun få svedkirtler, hvilket sparer på vandet, men får legemstemperaturen til at stige. Oryx og Grants gazelle kan tåle en temperaturstigning på 8,5 °C over normaltemperaturen, hvilket er enestående for pattedyr. Ved at kunne tåle kropstemperaturer på 46 °C, hvilket ofte er mere end lufttemperaturen de steder, de lever, vil dyrene ikke længere modtage varme fra omgivelserne, men blive afkølede ved at afgive varme.
Dyrets farve betyder meget for kropstemperaturen. Hvidt reflekterer solens stråler, så i varme områder er det en fordel at være så lys som muligt. Det er dog vigtigt for dyrene at falde sammen med omgivelserne, så farven vil altid være et kompromis, der afspejler dyrets levested.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.