Samhain er det irske navn på den keltiske fest, der begyndte det nye år. Det var én af de fire irske årsfester. Festen faldt omkring den 1. november, der markerede begyndelsen på vinterhalvåret. På den gallo-romerske kalender fra Coligny, der dateres til ca. 200 e.v.t., optræder samonios som betegnelsen for årets første hele måned.

I de oldirske tekster, der er fra omkring 1000-tallet i den form, vi kender dem, fejres samhain med overdådige gilder, men man holder sig inden døre, fordi det er farligt at gå ud. Spøgelser og uhyrer havde frit løb, som det er almindeligt kendt ved nytårsfester, fordi de markerer en overgang fra en periode til en anden. Mange af de irske fortællinger begynder med en overnaturlig hændelse og et besøg fra Den Anden Verden ved samhain.

Fejringen af samhain blev fortsat i nogle af de gamle keltiske områder af Storbritannien, og efterhånden flød festen sammen med de kristne dødefester allehelgensdag og allesjælesdag i en gensidig påvirkning. I USA blev den indført af irske og skotske immigranter og endte som halloween.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig