Et sakralt kongedømme er et kongedømme, hvor kongen opfattes som guddommelig, både ideologisk og i rituelle roller. Den sakrale konge står dermed som formidler mellem mennesker og guder.

Sakrale konger har høje præstelige funktioner, men de tænkes også at have betydning for trivsel og ligevægt i natur og samfund. Disse træk kommer fremfor alt til udtryk i ritualerne omkring kroningen af den sakrale konge.

Kroning af den sakrale konge

En systematisk, tværkulturel sammenstilling af vigtige motiver i ritualerne omkring den sakrale kroning blev foretaget af antropologen A.M. Hocart (1883-1939) i 1927 i bogen Kingship.

I religionsforskningen samler interessen sig om følgende typiske træk:

  1. Et rituelt kampdrama, hvor kongen sejrer over kaosmagterne.
  2. Kongen udråbes til verdenshersker.
  3. Kongens fremtidige retfærdige regering proklameres.
  4. Kongen modtager sine værdighedstegn, fx en særlig dragt, scepter, krone.
  5. Kongen gennemgår en rituel renselse eller salvning.
  6. Kongen kaldes gudesøn.
  7. Kongen sættes på gudens trone og får et tronnavn.
  8. Kongen fejrer et "helligt bryllup" (hieros gamos) med en gudinde, hvis rolle kan spilles af dronningen.

Sakrale kongedømmer i samtiden

Sakrale kongedømmer findes eller fandtes i mange kulturer; det japanske kejserdømme er op til vore dage et eksempel.

Fra slutningen af 1940'erne til langt op i 1960'erne stod debatten om sakralt kongedømme i de nærorientalske oldtidskulturer i centrum. Det hang sammen med ønsket om at belyse kongedømmets religiøse funktion i det gamle Israel og derigennem messiasmotivet i Det Nye Testamente.

Nyere studier har rejst tvivl om det sakrale kongedømmes ideologiske side. Den egyptiske konges guddommelighed refererer fx udelukkende til hans rituelle roller. Udsagn om kongens guddommelighed er således næppe udtryk for hans undersåtters tro eller ideologi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig