Hvidhovedet saki (Pithecia pithecia), han.

.

Hvidhovedet saki (Pithecia pithecia), hun.

.

Sakier er en slægt af langpelsede vestaber (Platyrrhini), ofte med lyse grå, orangebrune eller hvide tegninger i ansigtet. Der kendes 16 forskellige arter. Sakierne er nærtbeslægtede med de skæggede sakier (Chiropotes spp.). Både sakierne og de skæggede sakier blev tidligere henregnet til gruppen af sapajuer.

Faktaboks

Også kendt som

Pithecia

De er udbredt i det nordlige og centrale Sydamerika, hvor de lever i regnskov, primært i trækronerne. De æder hovedsagelig frugt. Det er små aber, 30-50 cm, med en lang, busket hale. Sakier vejer op til 2 kg.

Trods en generel tilbagegang er de fleste sakier ikke truede. Kun Millers saki (Pithecia milleri) og Rylands saki (P. rylandsi) klassificeres af IUCN som sårbare (VU).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig