Retributivisme er en etisk teori om, hvorfor og hvor hårdt kriminelle bør straffes.

Faktaboks

Etymologi
Retributivisme kommer af latin retribuere 'betale tilbage', af re- og tribuere 'give, tildele', og -isme.

Tankerne bag teorien

Den grundlæggende tanke i retributivismen er, at straf er berettiget som en fortjent reaktion på en kriminel handling. Mens andre straffeetiske teorier (fx utilitarismen) hævder, at straf af kriminelle kan berettiges ud fra fremtidige ønskværdige konsekvenser – såsom en kriminalitetsforebyggende effekt – er de fremtidige følger uden relevans for retributivismen. Det der tæller, er alene, at en kriminel har gjort sig fortjent til en straf ved at have handlet forket.

En vigtig del af retributivismen er det såkaldte proportionalitetsprincip, ifølge hvilket der skal være proportionalitet mellem alvoren af forbrydelsen og hårdheden af straffen. Dette indebærer bl.a., at en mere alvorlig forbrydelse bør straffes hårdere end en mindre alvorlig. Samt at to forbrydelser, der er lige alvorlige, bør straffes lige hårdt.

Historie

Igennem filosofihistorien er nogle af de vigtigste fortalere for retributivisme filosofferne Immanuel Kant og G.W.F. Hegel. I store dele af 1800-tallet og størstedelen af 1900-tallet var der dog meget få, der tilsluttede sig tankegodset fra Kant og Hegel.

Da den engelske filosof John David Mabbott (1898-1988) i 1939 forsvarede en version af retributivismen i tidsskriftet Mind, indledte han med at understrege, at hans forehavende sikkert ville blive mødt med stor skepsis og modvilje. Det skyldtes, at retributivisme af mange blev betragtet som en af de få etiske teorier, der var endegyldigt gendrevet.

Fra omkring 1970 vendte billedet imidlertid. Retributivismen blev i de følgende årtier den mest indflydelsesrige etiske teori om straf, og blev udviklet i mange forskellige varianter.

I dag

I den nyeste straffeetiske tænkning er der fortsat mange, der tilslutter sig retributivismen. Men der er dog i dag også mange straffeetikere, der har udviklet etiske teorier, der forsøger at kombinere et retributivistisk og et utilitaristisk syn på straf.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig