Et rasphus var en tidlig form for fængsel, hvor mandelige fanger blev sat til at raspe træ. Raspning bestod af at findele og nedbryde træ, der indeholdt farvestoffer, til fint pulver. Dette pulver blev brugt til at farve tekstiler. Fangerne raspede manuelt eller ved hjælp af en mølle. Raspning var et meget anstrengende og usundt arbejde, som misfarvede fangernes hud og kunne have permanent negative konsekvenser for fangernes helbred.
Det første europæiske rasphus blev opført i Amsterdam i 1596. Med udgangspunkt i denne institution spredte lignende institutioner sig i resten af Europa i løbet af 1600- og 1700-tallet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.