Pneumatomakere er en polemisk betegnelse for en teologisk bevægelse i 300-tallet, der var modstandere af læren om Helligåndens guddommelighed.
Betegnelsen pneumatomakere blev første gang brugt af Athanasius i brevene til Serapion (Ad Serapion). Bevægelsen kaldes også makedonianere, efter Makedonios af Konstantinopel, der muligvis var inspirationskilde for bevægelsen.
Ligesom der efter vedtagelsen af den nikænske trosbekendelse i 325 vedblev at være stridigheder om væsensenheden mellem Gud Fader og Søn, var der også uenigheder om Helligåndens status. Pneumatomakerne synes at have anset Helligånden for at være en skabt tjener eller engel for Faderen og Sønnen.
Ifølge Athanasius hævdede pneumatomakerne, at hvis Helligånden var født eller genereret af Gud ligesom Guds Søn, kunne Sønnen ikke være enbåren, men hvis Helligånden var født af Sønnen, måtte Sønnen også være Fader, hvilket i begge tilfælde var uantageligt.
Ved koncilet i Konstantinopel i 381 blev pneumatomakerne fordømt. Den ortodokse lære blev at Helligånden udgår fra Faderen, mens Sønnen er født af Faderen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.