homoousi

Homoousi er i den kristne teologi den væsensenhed, som ifølge den den nikænske trosbekendelse fra år 325 e.Kr. består mellem Gud Fader og Gud Søn.

Før ordets anvendelse i nikænsk teologi, blev det brugt i gnosticisme og nyplatonsk filosofi som betegnelse for ligheden mellem menneskets sjæl og Gud.

Læren om væsensenhed mellem Gud Fader og Gud Søn blev indført som følge af den arianske strid og kom til at spille en afgørende rolle i treenighedslæren, som den udformede sig i efterfølgende teologi. I kappadokisk teologi defineres Gud ikke ud fra sit ubegribelige væsen, men ud fra relationerne mellem Guds personer (hypostaser).

I senere teologi, herunder den kalkedonske, tales undertiden om dobbelt homoousi, som det at den inkarnerede Kristus på én gang er af guddommeligt og menneskeligt væsen.

I nyere filosofi og teologi findes det synspunkt, at indførslen af begrebet homoousi indebærer en dekonstruktion af klassisk filosofisk metafysik idet det værende nu ikke længere beskrives ud fra dets væsen, men alene dets relationer.