Athanasios, 295-373, med tilnavnet den Store, græsk patriark af Alexandria og den betydeligste leder af den egyptiske kirke. Han deltog i konciliet i Nikæa 325 som diakon og sekretær for biskop Alexander af Alexandria, hvis efterfølger han blev i 328. Athanasios' langvarige embedstid som biskop var præget dels af kamp mod arianerne, dels af en styrkelse af kirkens indre liv. Kampen mod arianerne bragte Athanasios i konflikt med statsmagten, og flere gange blev han enten sendt i eksil eller tvunget til at flygte for en tid. Han fik etableret et godt forhold mellem kirkens ledelse og den fremvoksende eneboer- og klosterbevægelse, hvad der i krisesituationer betød en styrkelse af kirken over for statsmagten og forsøgene på at skaffe arianerne indflydelse. Athanasios har skrevet en række vigtige teologiske værker af apologetisk og dogmatisk indhold samt en række historiske, polemiske og opbyggelige skrifter og fortolkninger af bibeltekster. Hans faste udbygning af kirkens organisation fremgår bl.a. af det faktum, at han hvert år ved påsketid rundsendte et hyrdebrev til samtlige biskopper og klosterforstandere i Egypten. I det 39. påskebrev, skrevet i 367, findes den ældst kendte opregning af de 27 skrifter, som NT endnu omfatter.