platinmetaller

Platinmetallerne har næsten identiske ionradier: 1,34-1,38 Å; i naturen forekommer de derfor hyppigt sammen som indbyrdes blandinger, men også som legeringer med jern, nikkel og kobber. Platinmetallerne danner desuden oxid-, sulfid-, tellur-, arsen- og antimonmineraler. Mineraler med platinmetaller findes oftest som indeslutninger i sulfidmineraler, specielt i pentlandit. Platinmetallerne udgør 37 mg/t af jordskorpen med den relative forekomst palladium > platin ≫ iridium ≥ osmium ≥ rhodium ≈ ruthenium.

De højeste platinindhold findes i ultramafiske og mafiske magmabjergarter som peridotit og norit. Dette skyldes, at platinmetaller udfældes tidligt under magmaers størkning. Mineraliseringer med platinmetaller kan muligvis også dannes fra hydrotermale opløsninger. I sedimenter findes de højeste indhold i tungsandsforekomster dannet fra ultramafiske bjergarter, hvor platinmetallerne findes i sulfidmineraler. Også kobberskifre kan have relativt højt indhold.

De vigtigste magmatiske forekomster er Bushveldkomplekset i Sydafrika, Sudbury i Canada og Norilsk i Rusland, som alle er gabbro-noritiske, hvor platinmetallerne er knyttet til specielle sulfidrige horisonter. I Grønland findes de største koncentrationer i Platinova Reefs i Skærgårdsintrusionen og i Kap Edward Holm-komplekset i Østgrønland. Dybhavets mangannoduler indeholder op til 0,5 g/t platinmetaller. Kulmeteoritter indeholder op til 1 g/t og jernmeteoritter op til 30 g/t.