Ruthenium, grundstof nr. 44, placeret i det periodiske systems 8. gruppe; atomtegn Ru. Ruthenium, der er et af platinmetallerne, blev opdaget i 1844 af russeren Karl Karlovitj Klaus (1796-1864).

Faktaboks

Etymologi
Ordet ruthenium kommer af latin Ruthenia 'Rusland' og -ium til betegnelse af grundstof.

Det er et sølvhvidt, hårdt metal, der er meget modstandsdygtigt over for syrer, men kan opløses i smeltet natriumhydroxid (alkalismeltning). Legeres andre metaller med ruthenium, opnås meget korrosionsbestandige materialer, der anvendes til fremstilling af bl.a. kirurgiske instrumenter, elektriske kontakter og fyldepennespidser. I elektronikindustrien benyttes ruthenium(IV)oxid i modstande i integrerede kredsløb.

Geokemi

Egenskaber
Nummer 44
Atomtegn Ru
Navn ruthenium
Relativ atommasse 101,07
Densitet 12,60 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt 2310 °C
Kogepunkt 4150 °C
Opdagelse 1844 (K.K. Klaus)

Ruthenium, der er et siderofilt grundstof, udgør gennemsnitlig 0,01 g/t af jordskorpen. Det findes sjældent som rent metal i naturen, men som sulfid- og arsenmineraler og som legeringer med andre platinmetaller samt med jern, nikkel, kobber og guld. Sammen med disse andre platinmetaller udvindes ruthenium som biprodukt fra mafiske bjergarter. Indholdet i kulmeteoritter er 0,8 g/t.

Forbindelser

Ruthenium optræder i forbindelser med formelle oxidationstrin fra 0, repræsenteret ved rutheniumpentacarbonyl, Ru(CO)5, til +8, repræsenteret ved det stærkt oxiderende RuO4. Oxidationstrin −2 findes i dihydrogenrutheniumtetracarbonyl, H2Ru(CO)4. Det mest anvendte udgangsprodukt i synteser af rutheniumforbindelser er ruthenium(III)klorid, RuCl3.

Ruthenium danner flere komplekser med nitrogenoxid end noget andet grundstof. I de fleste af dem har ruthenium oxidationstrin +2, fx K2[RuNOCl5]. Et stort antal komplekse forbindelser med oxidationstrinnene +2 og +3 er baseret på typerne [Ru(NH3)6]2+ og [Ru(NH3)6]3+, hvor et eller flere NH3-molekyler kan udskiftes med andre molekyler eller ioner, fx Cl-. Oxidationstrinnene +4 til +8 er repræsenterede ved oxygen- eller fluorforbindelser, fx som komplekser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig