iridium

Iridium forekommer meget sjældent frit i naturen, men indgår almindeligvis i legeringer med andre platinmetaller, især platin og osmium. Mineralerne iridosmium (sysserskit) og osmiridium (newjanskit), der er isomorfe blandinger af iridium og osmium, indeholder op til 21 vægtpct. osmium. Aurosmirid indeholder op til 25 vægtpct. guld og osmium. Bjergarter indeholder meget små mængder iridium; jordskorpen indeholder således i gennemsnit 0,001 g/t, i fx chromitforekomster findes dog op til 1 g/t. I stenmeteoritter er iridiumindholdet op til 0,02 g/t og i jernmeteoritter op til 20 g/t. Et højt iridiumindhold (op til 0,05 g/t) er påvist i fiskeleret fra Stevns Klint, der er aflejret på grænsen mellem Kridt og Tertiær.

Iridium er den bedste markør for kosmisk materiale: Det er det grundstof, som er mest beriget (en faktor 10.000) i primitive kosmiske materialer i forhold til jordskorpen. Desuden er det meget tungtfordampeligt og siderofilt (metalelskende), og det kan bestemmes i uhyre små koncentrationer vha. neutronaktiveringsanalyse.

Iridium er fx fundet koncentreret i Kridt-Tertiær-grænsen, hvor mange dyre- og plantearter, bl.a. dinosaurerne, uddøde. Forekomsten af iridium i denne geologiske horisont fortolkes af de fleste forskere som støvet efter et gigantisk meteornedslag. Også efter andre meteornedslag er der fundet iridium i den geologiske lagsøjle.

Iridium er tillige vigtig for klassifikationen af jernmeteoritter, idet iridiumindholdet varierer på en systematisk måde gennem en moderplanets kerne og dermed gennem en jernmeteoritgruppe (se meteoritter).

Iridium udvindes sammen med platin (og de øvrige platinmetaller) ved brydning af platinmalm eller som biprodukt ved brydning af kobber- og nikkelmalme. Iridiums hårdhed og særdeles gode korrosionsbestandighed udnyttes i fyldepennespidser, ur- og kompaslejer, tændrør til jetmotorer samt smeltedigler. Platin-iridium-legeringer bruges sammen med rent platin i højtemperatur-termoelementer.

Iridium forekommer med formelle oxidationstrin fra −2 til +6; i oxidationstrin −2 og −1 dog kun i komplekse forbindelser med organiske stoffer. I det gule carbonyl Ir₄(CO)₁₂ har iridium oxidationstrin 0, i trifluorofosfinkomplekset Ir(PF₃)₄I har det oxidationstrin +1. I de rød- og mørktfarvede forbindelser, IrX₃, hvor X er et af halogenerne klor, brom eller jod, findes oxidationstrinnet +3; +4 findes i oxidet IrO₂. Forbindelsen K[IrF₆] indeholder iridium i oxidationstrin +5, og i det gule IrF₆ optræder det med +6. Grundstoffet danner et meget stort antal koordinationsforbindelser, der næsten alle er stærkt farvede.