Norilsk, mineby i Sibirien, en af verdens nordligste byer; 175.300 indb. (2010). Norilsk blev fra 1935 anlagt af GULag-fanger i forbindelse med brydning og forarbejdning af kobber, nikkel, cobalt, selen m.m. Fra byen er der jernbane til Dudinka ved Jenisej.

Norilsk antages at være Ruslands mest forurenede by med bl.a. et årligt svovludslip på over 2 mio. t. Desuden udslippes der årligt omkring 4 mio. t kadmium, kobber, bly, nikkel, arsenik, selen og zink i luften omkring byen. Tungmetalforureningen i jorden ved Norilsk er så kraftig, at det vurderes, at det vil være rentabelt at udvinde tungmetallerne.

Norislk hører ikke under den autonome kreds Dolgano-Nenetsien, hvor den ligger, men administreres direkte fra Moskva.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig