En plasisk horisont er et vandstandsende jordlag. Det er dannet ved sammenkitning af en 0,5-2 cm tyk jordbundshorisont pga. udfældning af jern-oxihydroxider mellem sandkornene. Sammenkitningen gør horisonten uigennemtrængelig for regnvand. Laget opstår, når reduceret, opløst jern i jordvand siver til iltholdige jordlag længere ned og udfældes.

Horisonten findes især i podsol-jordbunde oven på B-horisonten. Den er også kendt fra bunden af visse bronzealdergravhøje, fx Borum Eshøj og Egtvedpigen. Her opstod den plasiske horisont meget hurtigt efter begravelsen i forbindelse med iltfrie forhold i den vandmættede gravhøjs kerne og har betydet, at egetræskister og gravgaver er forblevet særligt velbevarede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig