pighuder

Pighuder, Echinodermata, echinodermer, pighude, række af hvirvelløse dyr karakteriseret ved femtallig radiærsymmetri. Der kendes ca. 6000 nulevende arter, alle marine, i danske farvande ca. 100 arter. Der er fem klasser: søstjerner (Asteroidea), slangestjerner (Ophiuroidea), søpindsvin (Echinoidea), søpølser (Holothurioidea) og søliljer (Crinoidea).

Bygningstræk

Pighuder har et indvendigt skelet bestående af mange små kalkplader dækket af blødt væv. Hver skeletplade består tilsyneladende af en enkelt krystal af magnesiumholdig calcit. Skeletpladerne kan danne en sammenhængende skal som hos søpindsvin, være løst forbundne som hos søstjerner eller ligge enkeltvis som hos søpølser. Pladerne kan være forsynet med bevægelige kalkpigge, heraf både det danske og det systematiske navn for gruppen (af gr. echinos 'søpindsvin' og derma 'hud').

Pighuder har ikke noget hoved; munden sidder oftest centralt på undersiden (oralsiden), mens gattet oftest sidder på oversiden (aboralsiden). Hos søstjerner og slangestjerner udgår fem eller flere arme fra kroppen. De fastsiddende søliljer har en stilk med skeletplader og et antal forgrenede arme; fjerstjerner er fritlevende søliljer uden stilk. Søpindsvinene er kugleformede til skiveformede, og radiærsymmetrien ses som fem bånd af perforerede skeletplader. Søpølserne har en forende, hvor munden sidder omgivet af en krans af tentakler, og en bagende med gattet.

Det mest karakteristiske organsystem hos pighuderne er vandkanalsystemet. Det består af en ringkanal omkring munden, hvorfra der stråler fem (eller flere) radiærkanaler, som hos slange- og søstjerner løber ud i armene; hos søpindsvin løber radiærkanalerne under de hullede skeletplader. Fra radiærkanalerne udgår talrige korte sidekanaler, som ender i et tyndt vedhæng, der kan strækkes ud gennem de små huller i skeletpladerne, og som udgør pighudernes bevægelsesorganer. Hos mange arter er disse vedhæng forsynet med en sugeskive, og man kalder dem sugefødder, også hos arter uden sugeskiver. Hver sugefod er ofte forbundet med en ampul for enden af sidekanalen. Bevægelse foregår ved, at væske pumpes til og fra de enkelte sugefødder, som derved skiftevis strækkes ud og trækkes sammen. Fra ringkanalen udgår endvidere en stenkanal (undertiden flere), der ender i en siplade, madreporpladen, der har forbindelse til overfladen, undtagen hos søpølser og søliljer.

Pighuderne er ikke i stand til at regulere deres saltbalance i forhold til det omgivende havvand, og kun nogle få arter tåler brakvand.

Formering

Pighuderne er særkønnede, og hos de fleste gydes æg og sæd frit i vandet. Hos nogle få udvikles larverne i moderdyret. Larverne er ikke radiærsymmetriske, hvilket viser, at de voksne pighuders radiære opbygning er noget sekundært. Larverne har karakteristiske ciliebånd, som bruges til bevægelse og hos de fleste også til fødeoptagelse.

Ernæringsmåder

De enkelte klasser af pighuder har forskellige ernæringsmåder. Søpindsvinene er ofte planteædere, der græsser mikroskopiske alger på sten, eller de er detritusædere. Søstjerner og slangestjerner er for det meste rovdyr. Søpølser og søliljer er oftest filtratorer.

Evolution

De ældste fossile pighuder er fra Kambrium og ca. 540 mio. år gamle. Fund af de tidligste former er sparsomme, da de plader, som de er opbygget af, let løsnes og spredes, men man ved, at gruppen i Mellem Ordovicium (470-458 mio. år før nu) omfattede hele 14 klasser. Ti af disse forsvandt sidst i Karbon, og de fem nutidige klasser er de eneste kendte pighuder siden overgangen mellem Perm og Trias for ca. 248 mio. år siden (se Perm-Trias-grænsen), dvs. siden Palæozoikums afslutning.

De fortidige pighuder omfattede mange former, som afviger stærkt fra nutidens, bl.a. flere stilkede former og grupper af pighuder, der nærmest lignede fastvoksede søpindsvin. Homalozoa, en særligt afvigende gruppe af asymmetriske pighuder fra Ordovicium, anses af visse forskere for at være nært beslægtet med chordater.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig