slangestjerner

Slangestjerner har en tydeligt afgrænset skive og i reglen fem lange, tynde arme. På oversiden er skiven beklædt med små skællignende plader; ved basis af hver arm sidder et par større. På skivens underside danner munden en stjerneformet åbning i midten. De fem spidser i mundåbningen dannes af parrede kæbeplader. Disse kan bære tænder eller tandpapiller på spidsen. Armene begynder ved de fem mundhjørner. Langs det inderste stykke af armene findes de spalteformede kønsåbninger. På skivens underside findes også fem mundskjolde, hvoraf et er madreporpladen, dvs. den siplade, der har forbindelse til vandkanalsystemet (se pighuder). De tynde, bøjelige arme består hovedsagelig af skeletplader, der er forsynede med mere eller mindre udstående pigge; herpå findes også åbninger til sugefødderne. Slangestjerner har intet gat, og ufordøjelige føderester udskilles derfor gennem munden. Munden fører direkte ind i en stor mave, som er forsynet med ti blindsække; hverken mave eller blindsække når ud i armene.

De er almindelige overalt fra tidevandszonen til over 6.000 m's dybde og kan forekomme i meget stor tæthed.

Slangestjerner ernærer sig som detritusædere, planktonfiltratorer eller som rovdyr, mudderslangestjerne (Amphiura filiformis) ved at sidde nedgravet i mudderbunden med armene strakt op i vandet, så den vha. slim mellem piggene kan fange plankton. Det er karakteristisk, at slimen udsender et svagt fluorescerende lys ved mekanisk stimulation.

De fleste slangestjerner er særkønnede og gyder æg og sæd frit i vandet. Nogle er hermafroditter, og enkelte har yngelpleje. Slægten Ophioceres adskiller sig ved at skifte køn fra han til hun og derefter til han igen. De fleste har fritsvømmende larver, ophiopluteus, som ikke ligner de voksne. Larverne er bilateralt symmetriske med både mund og gat og et par lange kalkpigge.

Den almindeligste slangestjerne på mudderbund i danske farvande, fin mudderslangestjerne (A. filiformis), sidder ofte så tæt, at armspidserne ville røre hinanden, hvis de blev strakt ud. Også almindelig slangestjerne (Ophiura albida) er meget almindelig på lavt vand, mens hule-slangestjerne (Ophiopholis aculeata) er almindelig på dybder over ca. 12 m. Da slangestjerner ofte forekommer i meget stort antal, er de af stor betydning for bundfaunaen.

En meget speciel slangestjerne er arten medusahoved (Gorgonocephalus caputmedusae) som har forgrenede arme, der kan rulles op som en fangstkurv.

• pighuder
• dybhav
• havdyresamfund