Dybhav, den del af oceanerne, der ligger uden for kontinentalskrænten. Det udgør hovedsagelig dybder, der er større end 4000 m. Dybhavet udgør arealmæssigt langt den største del af oceanerne, dog ligger kun 1 % under 6000 m. Mindanaodybet (11.524 m) i Filippinergraven er den største observerede dybde på Jorden. Topografien er meget varieret; her findes store flade sletter (abyssalsletter), sammenhængende bjergkæder og dybe dale.
Vandmasserne i dybhavet hidrører fra nedsynkningsprocesser ved polerne; hovedparten stammer fra Nordatlanten. Disse vandmasser har temperaturer mindre end 2 °C og saltholdigheder på 34,6-35,0 ‰.
De dybeste af disse dale, såkaldte dybhavsgrave, udgør smalle og ofte flere tusinde kilometer lange sænkninger i dybhavsbunden med relativt stejle sider. De er almindeligvis ca. 2 kilometer dybere end den øvrige oceanbund og ligger over konvergerende eller destruktive pladegrænser. De er dannet i forbindelse med, at én lithosfæreplade glider ned under en anden i de såkaldte subduktionszoner.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.