Mellem yderpunkterne monarki og demokrati, dvs. enkeltmandsstyre kontra folkevælde, befandt sig aristokratiet, de bedstes styre, eller oligarkiet, der var en afart af aristokratiet, hvor få personer eller familier regerede til gavn for egne interesser og ikke for fællesskabets. De fleste græske bystater var oligarkiske, før begrebet blev skabt; udvælgelsesformerne kunne variere, men oligarkisk styre betød, at dele af den frie befolkning, ofte de fattige, var udelukket fra grundlæggende politiske rettigheder og fra privilegier som fx embedsbesiddelse. Plutokrati er en variant af oligarkiet, hvor magten lå hos de velhavende.
For eftertiden fremstår Sparta som eksponent for oligarkiet, og Athen for demokratiet. Athen oplevede imidlertid oligarkisk styre som De Firehundredes regime 411 f.v.t. og De Tredive Tyranner 404-403 f.v.t.
Skønt begrebet er snævert knyttet til antikkens græske bystater, har det gennem århundreder bevaret sin oprindelige betydning. I renæssancen, dvs. med genopdagelsen af antikken, indgik bl.a. Aristoteles' statslære og oligarkibegrebet i statsteoretikernes begrebsverden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.