-ark

-Ark, -arki, græske og internationale sidste sammensætningsled, -ark af græsk -archos 'en, som hersker, leder' af archein 'at lede', fx monark 'en, som hersker alene, enehersker'.

Ledelsesmåden og området, der ledes, angives med afledningen -arki, af græsk -archia. Olig-arki er 'fåmandsvælde, juntastyre', mens an-arki er en styreform uden egentlig regering, dvs. mangel på styring. Se også -krat, -krati.

Endelsen -arki kan på dansk også gengive græsk -arkeia, af arkein 'at være nok', fx aut-arki 'selvtilstrækkelighed, selvforsyning'.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig