nilo-sahariske sprog

Nilo-sahariske sprog.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Nilo-sahariske sprog, en af det afrikanske kontinents fire sprogætter. Nilo-saharisk omfatter ca. 160 sprog, som tales af i alt ca. 35 millioner i områder fra det sydlige Egypten i nord til det nordlige Tanzania i syd og fra det vestlige Etiopien i øst til Mali i vest. At disse sprog udgør en sprogæt, blev foreslået af den amerikanske sprogforsker Joseph H. Greenberg i 1963 og er i dag alment accepteret, selvom der stadig er tale om en hypotese, bl.a. fordi mange af sprogene endnu er stort set ubeskrevne.

Lyd

Nilo-saharisk er en stærkt heterogen sprogæt, men adskillige træk genfindes i mange af dens sprogfamilier, fx det fonetiske kendetegn "fremskudt tungerod", som danner grundlag for vokalharmoni. Mange sprog i den nilotiske sprogfamilie har ca. 20 konsonanter, som hverken omfatter s eller andre hæmmelyde, mens mange centralsudanske sprog har ca. 40 konsonanter, herunder bl.a. implosive, labiovelære og prænasalerede lukkelyde. De fleste hidtil undersøgte nilo-sahariske sprog har vist sig at være tonesprog; antallet af distinktive tonehøjder varierer mellem to og fire.

Grammatik

Sprogenes morfologi varierer meget. Således har substantiverne i de centralsudanske sprog stort set ingen numerusbøjning, mens bøjningen i de nilotiske sprog er kompleks; fx bøjes substantiver i dinka dels ved ændring af vokalkvaliteten: sing. mìir, plur. miæ̀ær 'giraf', dels ved toneændring: sing. tòonj, plur. tôonj 'krukke'. Et udbredt træk er, at der i verberne skelnes mellem bevægelse væk fra og hen imod den talende, fx i det centralsudanske sprog moru fù 'gå ud' over for ē-fù 'komme ud'. Også syntaktisk ses stor variation, bl.a. mht. ledstilling.

Nilo-sahariske sprog

Den nilo-sahariske sprogæt inddeles i syv sprogfamilier. Hvor årstal mangler, er antallet af personer, der taler sprogene, baseret på et skøn.

  • Chari-nil

    Centralsudanske sprog

    • Lugbara tales af ca. 1,6 millioner i Uganda og Den Demokratiske Republik Congo. Den ugandiske dialekt aringa (ca. 0,6 mio.) regnes undertiden for et selvstændigt sprog.
    • Mangbetu tales af ca. 650.000 i den nordlige del af Den Demokratiske Republik Congo.
    • Lendu tales af ca. 750.000 i Den Demokratiske Republik Congo.
    • Ngambai tales af ca. 750.000 (1999) i SV-Tchad.
    • Logo tales af ca. 210.000 i Den Demokratiske Republik Congo og Sudan.
    • Madi tales af ca. 200.000 i Uganda og Sudan.
    • Sar tales af ca. 185.000 (1993) i det sydlige Tchad og bruges desuden som lingua franca i området.
    • Goulai tales af ca. 165.000 (1995) i det sydlige Tchad.
    • Bilala tales af ca. 135.000 (1993) i Tchad.
    • Mbai tales af ca. 90.000 (1996) i det sydlige Tchad og Den Centralafrikanske Republik.

    Østsudanske sprog

    • Nilotiske sprog er den største sproggruppe inden for de nilo-sahariske sprog, se tekstramme til nilotiske sprog.
    • Nubisk omfatter fire nulevende sprog i det sydlige Egypten og det nordlige Sudan; de største er nobiin (ca. 500.000, 1996) og kenzi-dongola-wi (ca. 280.000, 1996). Oldnubisk, der blev talt af ca. 500-1400, er videreført i nobiin.
    • Surma er fællesbetegnelsen for sprogene me'en, murle, didinga og majang mfl., der tales i Etiopien og Sudan (ca. 180.000).
    • Tama omfatter sprogene tama, merarit, sungor og kibet, der tales af i alt ca. 160.000 i Tchad og Sudan.
    • Daju er fællesbetegnelsen for en række dialekter eller sprog, der tales af i alt ca. 260.000 i Sudan og Tchad.
    • Nera tales af ca. 80.000 (2001) i det vestlige Eritrea.
    • Jebel omfatter tre små eller uddøde sprog i Sudan samt gaam, der også kaldes tabi eller ingassana (ca. 70.000, 2001).
    • Nyimang er fællesbetegnelsen for sprogene ama og afitti i det centrale Sudan (i alt 25.000-40.000).
    • Temein omfatter tre små sprog, der tales af ca. 10.000 i det centrale Sudan.
    • Kuliak er fællesbetegnelsen for tre små sprog i det østlige Uganda; tales især af ældre personer, mens yngre taler det nilotiske sprog karimojong.
    • Berta eller beni shangul tales af 150.000 (1998) i Etiopien og Sudan.
    • Kunama eller baza tales af ca. 107.000 (2001) i Eritrea.
  • Fur tales af ca. 500.000 i det vestlige Sudan, mens amdang og mimi tales af hhv. ca. 40.000 (2000) og nogle få tusinde i det østlige Tchad.
  • Koman Omfatter sprogene komo, uduk, kwama og shita, der tales i grænseområderne mellem Etiopien og Sudan af i alt ca. 45.000.
  • Gumuz
      Tales af ca. 160.000 (1998) i grænseområderne mellem Etiopien og Sudan; blev tidligere regnet for et komansprog, men klassificeres nu som en selvstændig sprogfamilie.
  • Maba
    • Maba tales af ca. 250.000 (1999) i det østlige Tchad.
    • Masalit tales af ca. 250.000 i Sudan og det østlige Tchad.
    • Runga tales af ca. 45.000 (1996) i grænseområderne mellem Tchad og Den Centralafrikanske Republik.
    • Karanga tales af ca. 10.000 (1999) i det østlige Tchad.
  • Sahariske sprog
    • Kanuri tales af ca. 4 millioner i Bornu Province i NØ-Nigeria samt tilgrænsende dele af Niger, Tchad og Cameroun.
    • Daza tales af ca. 280.000 i Tchad (1993) og ca. 30.000 i Niger (1998).
    • Zaghawa tales af ca. 185.000 i Sudan, Niger, Tchad og Libyen.
    • Kanembu tales af ca. 390.000 (1993) NØ for Tchadsøen i Tchad og Niger.
    • Teda tales af ca. 45.000 (1998) i ørkenområder i NØ-Tchad, Niger og Libyen; de fleste er tosprogede i teda og arabisk.
  • Songhai
          Tales af ca. 3 millioner i SV-Niger, SØ-Mali, Nigeria, Burkina Faso og Benin. De tre dialekter
    djerma
          eller
    zarma
          (ca. 2,2 millioner, 1998),
    songhai
          (ca. 740.000 (1999) og
    dendi
        (ca. 30.000, 2000) regnes undertiden for selvstændige sprog.
  • Meroitisk
      Nordsudansk oldtidssprog, hvis tilhørsforhold til den nilo-sahariske sprogæt er omdiskuteret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig