nilotiske sprog

Nilotiske sprog, sprogfamilie, der tilhører den østsudanske gren af den nilo-sahariske sprogæt og består af vest-, øst- og sydnilotisk; tidligere blev de øst- og sydnilotiske sprog kaldt nilo-hamitiske. Den nilotiske sprogfamilie omfatter ca. 45 sprog, som tales af i alt ca. 19 mio. mennesker i et forholdsvis sammenhængende område i det sydlige Sudan, det vestlige Etiopien, den nordøstlige del af Den Demokratiske Republik Congo, det nordlige Uganda, det østlige Kenya og det nordlige Tanzania.

De nilotiske sprog har en kompleks morfologi, bl.a. i form af afledninger i verberne og mange numerusmorfemer i substantiverne. Mens de øst- og sydnilotiske sprog er agglutinerende, har ord i vestnilotisk ofte kun en eller to stavelser og bøjes i vid udstrækning ved ændret rodvokal, slutkonsonant eller tone. I de fleste øst- og sydnilotiske sprog er den normale ledstilling verbum + subjekt + objekt, mens den i de vestnilotiske sprog varierer mere.

Nilotiske sprog

Den nilotiske sproggruppe, der er den største sproggruppe i den nilo-sahariske sprogæt, omfatter ca. 45 sprog og tales af ca. 19 mio. Hvor nyere optællinger savnes, er antallet af personer, der taler sprogene, baseret på et skøn.

  • Vestnilotiske sprog
    • Luosprog
      • Luo tales af ca. 3,5 mio. (2001) øst for Victoriasøen, de fleste i Kenya, en mindre del i Tanzania.
      • Lango tales af knap 1 mio. i Uganda.
      • Acholi tales af ca. 800.000 (2000) især i Uganda, men også af en lille gruppe i Sudan.
      • Alur tales af ca. 750.000 (2001) i Den Demokratiske Republik Congo og ca. 460.000 (2001) i Uganda.
      • Shilluk tales af ca. 250.000 (1995) i området omkring Nilen i Sudan.
      • Dhopadhola eller adhola tales af jopadhola- eller budamafolket i Uganda (ca. 250.000).
      • Anywa eller anuak tales af ca. 100.000 (1998) i Sudan og Etiopien.
      • Päri tales af ca. 11.000 i det sydlige Sudan.
    • Dinka-nuer-sprog
      • Dinka med hoveddialekterne agar, bor, padang og rek tales af dinka- eller jiengfolket i Sudan (2-3 mio.).
      • Nuer tales af ca. 850.000 (1998) langs Nilen i det sydøstlige Sudan og vestlige Etiopien.
    • Burunsprog er fællesbetegnelsen for tre sprog i Sudan, mabaan og jum-jum, der hver tales af 50.000 (2000), samt burun, der tales af ca. 15.000.
  • Østnilotiske sprog
    • Barisprog
      • Bari tales af ca. 480.000 i Sudan, Uganda og Den Demokratiske Republik Congo.
      • Kakwa tales af ca. 150.000 i NV-Uganda, Sudan og Den Demokratiske republik Congo.
    • Teso-lotuko-maa-sprog
      • Teso tales af iteso-folket i Uganda (ca. 1 mio.) og Kenya (ca. 280.000, 2001).
      • Masai eller maa tales af ca. 880.000 (1994) i det sydlige Kenya og det nordlige Tanzania.
      • Karimojong eller karamojong tales af ca. 370.000 (1994) i de østlige og nordøstlige dele af Uganda.
      • Turkana tales af ca. 365.000 (2000) omkring Turkanasøen i Kenya.
      • Samburu eller sambur tales af ca. 150.000 (1994) i Rift Valley i Kenya.
      • Toposa tales af over 100.000 (2000) i Sudan og Etiopien.
  • Sydnilotiske sprog
    • Kalenjinsprog
      • Kalenjin er fællesbetegnelsen for sprogene kipsikiis, nandi, tugen, keyo og marakwet, der tales af i alt ca. 2,7 mio. i Kenya.
      • Sabaot er fællesbetegnelsen for sprogene kony og pok, der tilsammen kaldes Mt. Elgon-masai, samt bong'om og terik, der tales af i alt ca. 145.000 (1994) omkring Mount Elgon og i Rift Valley i Kenya; hertil kommer sapiny, der tales af sebeifolket i Uganda (ca. 120.000, 1994).
      • Päkot eller pökoot tales af ca. 265.000 (1994) i Rift Valley i Kenya.
    • Datooga tales af ca. 90.000 (2000) i Tanzania.
  • Kommentarer

    Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

    Du skal være logget ind for at kommentere.

    eller registrer dig