negativ teologi

Negativ teologi findes i en lang række teologiske og filosofiske sammenhænge, men som egentlig tradition har den rødder i den filosofi og teologi, der blev udfoldet i Alexandria i Egypten fra omkring Kristi fødsel. Her beskrev den jødiske filosof Filon af Alexandria den bibelske Gud som principielt uudsigelig og ubegribelig for det menneskelige intellekt.

Negativ teologi findes i 100-tallet også hos gnostiske teologer og i nyplatonisk filosofi. Det er omdiskuteret, i hvilken grad disse traditioner trak på Filons jødiske filosofi.

I tidlig kristen apologetik blev negativ teologi anvendt i polemik mod hedensk religion og mytologi. Gud er som skaber helt forskellig fra skaberværket, og er derfor kun tilgængelig for mennesket i den grad, Gud åbenbarer sig selv.

I senere teologi og filosofi udfoldes negativ teologi som en systematisk overvejelse over menneskets relation til det guddommelige og dets muligheder for at begribe Gud.

I nyplatonismen og hos Pseudo-Dionysios bliver negativ teologi forbundet med en af Platon inspireret forestilling om det gode eller det Ene som hinsides væren. Som sådan fik negativ teologi indflydelse på middelalderens og senere tids mystik.

Negativ teologi har i mange tilfælde også haft betydning for antropologien, idet mennesket siges at være ubegribeligt og udefinerbart på linje med Gud.

• Klemens af Alexandria
• Nicolaus Cusanus