Betegnelsen museskade eller musearm dækker over en række muskel-skelet-sygdomme, angiveligt opstået i forbindelse med computerarbejde og specielt brugen af en computermus.

Historie

I 1990’erne og helt frem til for få år siden var der stor opmærksomhed på denne type lidelser. I medierne blev der berettet om, at op mod 60 % af alle danskerne var ramt af museskade. Arbejdsskadestyrelsen (i dag Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) modtog et stigende antal anmeldelser om computerrelaterede skader, og fagforeninger og interesseorganisationer pressede på for at få museskade anerkendt som erhvervssygdom og optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Først da danske arbejdsmedicinske forskere fra 2001 og frem igangsatte undersøgelser, der kunne vise, at der ikke var nogen sammenhæng mellem arbejde med mus eller tastatur og egentlige sygdomme i det øvre bevægeapparat, begyndte opmærksomheden omkring disse skader at aftage.

Arbejdsskadestyrelsen og den videnskabelige dokumentation

PC-mus

Anmeldelser og rapporter om museskader efter arbejde med PC-mus antog nærmest epidemisk karakter i 1990’erne. Først da danske arbejdmedicinere i starten af 2020’erne kunne påvise, at der ikke var nogen sammenhæng mellem computerarbejde og egentlige sygdomme i bevægapparatet begyndte opmærksomheden at aftage.

Pexel.
Licens: CC BY 2.0

De mange anmelder om museskader i 1990’erne betød, at Arbejdsskadestyrelsen i 2004 tog initiativ til at undersøge den videnskabelige dokumentation for sammenhængen mellem computerarbejde og udviklingen af sygdomme i det øvre bevægeapparat. I samarbejde med Dansk Arbejdsmedicinsk Selskab (DASAM) blev der udarbejdet to referencedokumenter, som begge konkluderede, at der på basis af den videnskabelige litteratur ikke kunne findes dokumentation for en sammenhæng mellem computerarbejde og de anmeldte skader.

Det var imidlertid resultater fra forskningsprojektet NUDATA, der blev startet i 2001 af de arbejdsmedicinske klinikker i Herning, Odense og Glostrup, som for alvor skulle afklare spørgsmålet. Hvor tidlige undersøgelse af museskader havde været baseret på de medvirkendes egne opgørelser over omfanget af computerarbejde anvendte NUDATA nu et indbygget software i computerne til at registrere computerarbejdet. Når eksponeringen – varighed og omfang af computerarbejde – blev baseret på disse objektive målinger forsvandt de sammenhænge mellem varigheden af computerarbejde og smerter, der tidligere var rapporteret, fuldstændigt. Resultaterne fra NUDATA-projektet er senere blevet bekræftet i andre undersøgelser, og i dag er det yderst sjældent, at begreberne museskade og musearm optræder i den offentlige debat.

Ny teknologi og starten på en epidemi

Museskaderne er et eksempel på, at indførelse af ny teknologi på et presset arbejdsmarked kan udløse sygdomslignende tilstande i befolkningen. Computerteknologien kom for alvor ind på de danske arbejdspladser i 1990’erne. I 1990 anvendte 23 % af lønmodtagerne computer på deres arbejde, i 1995 var tallet 47 % og i 2018 var det steget til 88 %. Gener og ubehag fra bevægeapparatet er noget de fleste oplever, og for de mange nye arbejdstagere med computerarbejde var det nærliggende at knytte eventuelle smerter og gener til computerarbejdet. Hjulpet på vej af de mange historier i medierne om alvorlige og invaliderende lidelser efter brug af mus, blev der skabt en utryghed og nervøsitet i befolkningen, som betød, at rapporterne om musearme og anmeldelserne af museskader i en periode fik nærmest epidemisk karakter.

Tilsvarende epidemier er set tidligere i historien. Telegrafisters krampe var betegnelsen på en lidelse i underarmen, som i perioden 1875-1930 ramte de mange nye telegrafister på postkontorerne, som arbejdede med morsenøgler. Specielt i England fik lidelsen stor bevågenhed. i 1908 blev lidelsen anerkendt som arbejdsbetinget, hvilket førte til en eksplosiv stigning i antallet af tilfælde, og i 1912 var 60 % af alle Englands telegrafister ramt. I resten af Europa og i USA var der ikke var samme opmærksomhed omkring lidelsen, og her var kun 4-10 % af telegrafisterne ramt. I lighed med museskaderne forsvandt epidemien med telegrafister krampe i løbet af en forholdsvis kort årrække.

Læs mere lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig