Arbejdsskader er helbredsskader, der er forårsaget af arbejdet, uanset om der er tale om følger efter en ulykke (arbejdsulykke), eller det drejer sig om sygdom, der er opstået efter års helbredsskadelig påvirkning (erhvervssygdom).

Ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Personskaden kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet.

Erstatning for arbejdsskade ydes efter reglerne i Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, som omfatter alle ansættelsesforhold, hvori der udføres arbejde i arbejdsgiverens tjeneste uden hensyn til arbejdets varighed og til, om der betales løn.

Arbejdsskader skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse om erstatning. Denne betales af den forsikring, som enhver arbejdsgiver har pligt til at tegne, og ydes for helbredelsesudgifter, varigt mén, erhvervsevnetab og forsørgertab. Andre tab kan kun kræves erstattet, hvis arbejdsgiveren eller andre kan drages til ansvar efter reglerne om erstatningsansvar uden for kontraktforhold.

Den første lov om arbejdsskadeforsikring i Danmark, Ulykkesforsikringsloven fra 1898, dækkede kun særlig farlige virksomheder og var frivillig at tegne for arbejdsgiverne. I 1916 ændredes loven, således at alle lønnede og ulønnede ansatte skulle være forsikrede.

Loven udvidedes i 1933 til også at dække sygdom, der var opstået efter længere tids helbredsskadelig påvirkning på arbejdet (erhvervssygdom), og erstatning blev herefter givet for sygdomme, der var nævnt i lovens erhvervssygdomsliste.

Dette princip blev forladt i 1978. Herefter dækkede arbejdsskadeforsikringen sygdomme, hvorom det kunne sandsynliggøres, at de var forårsaget af arbejdet. Denne udvikling medtog flere og flere sygdomme under loven, og i 1986 indskærpede et cirkulære, at læger blot ved mistanke om en erhvervssygdom skulle foretage anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Efter revision af loven i 1993 kan også arbejdsbetingede skader på fostre medføre erstatning.

Formålet med reformen af lovgivningen i 2003 var navnlig at udvide arbejdskadebegrebet, således at det ikke længere er knyttet til det traditionelle, forsikringsretlige ulykkesbegreb. Hermed introduceredes også nyt navn på lovgivningen, lov om arbejdsskadesikring.

Se også arbejdsmiljø.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig