Erhvervssygdomme, sygdomme, lidelser og symptomer, der er opstået som følge af påvirkninger i erhverv eller arbejde (arbejdsbetingede sygdomme), og som ved at være opført i erhvervssygdomslisten giver den ramte person mulighed for at opnå erstatning for sygdommens følger (men- og erhvervstabserstatning).

Erhvervssygdomslisten (uddrag)

sygdomme, som kan forårsages af kemiske stoffer

  • hjerneskade forårsaget af påvirkning med organiske opløsningsmidler
  • metalforgiftning, fx kronisk blyforgiftning og kviksølvforgiftning med påvirkning af især centralnervesystemet, berylliumforgiftning med påvirkning af lungerne

hudsygdomme

  • hudkræft forårsaget af fx tjæreprodukter
  • allergisk eksem forårsaget af fx chrom eller nikkel
  • eksem forårsaget af rengøringsmidler

sygdomme fremkaldt ved indånding af visse stoffer

  • støvlungesygdomme, fx silikose og asbestose
  • melastma hos bagere
  • luftfugtersyge hos landmænd
  • kronisk bronkitis hos svejsere

infektionssygdomme

  • smitsom leverbetændelse hos hospitalsansatte
  • tropesygdomme hos flypersonale

sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger

  • leukæmi hos personer udsat for ioniserende stråling
  • høretab forårsaget af støj
  • hvide fingre forårsaget af vibrationsværktøj
  • nedslidning af bevægeapparatet (knogler, muskler og sener), fx hos syersker, slagteriarbejdere og jord- og betonarbejdere, forårsaget af fysisk belastende og/eller monotont arbejde anerkendes i visse tilfælde som erhvervssygdom

kræftsygdomme

  • lungekræft forårsaget af påvirkning med asbest, chrom- eller arsen-forbindelser
  • andre kræftsygdomme forårsaget af forskellige sjældnere brugte kemiske stoffer

tand- og tandkødssygdomme

  • sukker- og melcaries forårsaget af arbejde i bagerier, chokolade- og kiksvirksomheder
  • tandslid forårsaget af arbejde i virksomheder, hvor der forekommer mineralsk støv og metalstøv

fosterskader

  • følger efter infektion eller kemisk påvirkning med fosterskadende stoffer, som den gravide har været udsat for i sit arbejde

Erhvervssygdomsbegrebet blev indført i arbejdsskadelovgivningen (den dagældende ulykkesforsikringslov) i 1933. I loven blev nævnt en række sygdomme og sygelige tilstande, der kunne antages at være forårsaget af forhold i arbejdet, såfremt det med rimelighed kunne dokumenteres, at sygdommen udelukkende eller med overvejende sandsynlighed skyldtes skadelige påvirkninger under arbejdet. Siden 1976 er disse sygdomme opført i en særlig bekendtgørelse, der revideres hvert andet år, i takt med at der opnås ny viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og sygdom.

Bekendtgørelsen er kendt som erhvervssygdomslisten, ligesom sygdommene er kendt under betegnelsen listesygdomme. Lider man af en sygdom, som er opført på denne liste, og har man haft et arbejde, der indebærer skadelig påvirkning af et omfang og en sværhedsgrad, som erfaringsmæssigt kan medføre sygdommen, vil den kunne blive anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen som en erhvervssygdom. Der må dog ikke være overvejende sandsynlighed for, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige. Hvis Arbejdsskadestyrelsen anerkender sygdommen som en erhvervssygdom, vil man dermed have mulighed for at opnå erstatning.

Erhvervssygdomme – eksempler

Erhvervssygdomme er omfattet af arbejdsskadelovgivningen, og der kan ydes erstatning for sygdomme, hvor det kan påvises at sygdommen skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. I de tilfælde, hvor sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen er vel dokumenteret i den medicinske forskning, kan sygdommen optages på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Fortegnelsen opdateres løbende og omfatter aktuelt mere end 100 sygdomme og den relevante arbejdsmiljøpåvirkning.

Eksempler er høreskader efter støjudsættelse, hvide fingre efter vibrationsudsættelse eller allergisk eksem ved arbejde med krom. Større sygdomsgrupper er en række bevægeapparatslidelse (f.eks. seneskedehindebetændelse efter kraftfulde og repetitive armbevægelser, slidgigt i knæet efter hugsiddende/knælende arbejde eller kronisk lænderygsygdom efter løftarbejde), kræftsygdomme ( levekræft efter udsættelse for vinylklorid, lungekræft efter arbejde med asbest, næsehulekræft ved udsættelse for træstøv) og lungesygdomme (f.eks. silikose ved eksponering for kvartsstøv eller ”farmers lung” efter indånding af organisk materiale i landbruget).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig