metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er i høj grad skabt af den engelske psykolog og forsker Adrian Wells, og er især blevet udbredt efter 2010. Ophavet kan dog spores tilbage til i hvert fald 1994, hvor Wells sammen med kollegaen Gerald Matthews udgav bogen Attention and Emotion: A Clinical Perspective. Retningen er blevet populær i Danmark, hvor et stigende antal psykologer og andre behandlere tilbyder terapien. Den danske psykolog Pia Callesen er eksempelvis fortaler for terapiretningen, og hun har gjort sig bemærket med flere bøger om metakognitiv behandling af angst og depression.

Klassisk kognitiv adfærdsterapi søger typisk at bevidstgøre og ændre indholdet af dysfunktionel kognition, herunder især negative automatiske tanker om fx selvutilstrækkelighed.

Metakognitiv terapi beskæftiger sig derimod med at ændre rammebetingelserne for dysfunktionel kognition og søger at ændre grundlaget for tankeprocesserne. Man arbejder fx ikke med at ændre indholdet i en negativ tanke som ”jeg kommer aldrig til at kunne finde ud af matematik”. I stedet søger man at undgå, at en person bliver fikseret af en sådan tanke og ønsker at modvirke at personen bliver fanget af og bruger tid på relaterede spekulationer og ubehagelige følelser.

Nogle gange karakteriseres metakognitiv terapi som en del af den såkaldte tredje bølge af kognitiv adfærdsterapi, som typisk også siges at omfatte fx mindfulness-baseret kognitiv terapi og acceptance and commitment -terapi. Andre gange fremhæves metakognitiv terapi som et mere markant nybrud i forhold til kognitiv adfærdsterapi. Det skyldes, at førstnævnte ikke beskæftiger sig meget med indholdet af problematiske tanker og følelser, men netop med at ændre en persons måde at forholde sig til disse.

I metakognitiv terapi ses psykiske forstyrrelser, fx en bestemt type angst, som primært baseret på en persons særlige reaktion på egne negative tanker og følelser. Mere specifikt ses psykiske forstyrrelser som funderet i en fastlåsning af tænkning og opmærksomhed i form af et såkaldt kognitivt opmærksomhedssyndrom (på engelsk: Cognitive Attentional Syndrome, CAS).

Metakognitiv terapi omfatter normalt mellem otte og tolv sessioner. Terapien starter ofte med at metakognitive antagelser og strategier afdækkes via et spørgeskema og via samtale mellem terapeut og klient.

I metakognitiv terapi forstås tanker og tankeprocesser som fænomener, der kan observeres og betragtes udefra. Der arbejdes med rammerne for problematiske fortolkninger og tanker, fx med hvor meget en person bekymrer sig, hvad der igangsætter bekymringen (fx triggertanker) og hvordan den kan stoppes (fx ved opmærksomhedsskift).

En hovedpointe er, at det ikke er de negative tanker, der i sig selv, er problematiske, men derimod den måde, hvorpå en person forholder sig til og reagerer på de negative tanker.

Metakognitiv terapi blev oprindeligt udviklet til at behandle generaliseret angst. Men den har også vist sig at have gode resultater i forhold til en række forstyrrelser, herunder andre angstformer, depression, posttraumatisk stress og tvangslidelser (på engelsk: obsessive compulsive disorders, OCD), hvor der normalt forekommer problematiske følelser og tanker og udfordringer med at regulere disse. Terapiretningen lader til at være effektiv i forhold til forstyrrelser, der er kendetegnet ved rigide og ret fastløste mønstre af følelser, tanker og adfærdsformer.

Som de fleste nyere terapiretninger er metakognitiv terapi genstand for debat mht. dens effektivitet. Forskning foregår med hensyn til at afdække hvor stor rækkevidde terapien har, og om den fx ikke blot kan anvendes overfor forstyrrelser, der er kendetegnet ved fastløste mønstre af følelser, tanker og adfærdsformer, men også overfor forstyrrelser, der omfatter andre kerneproblematikker, fx ændret realitetsopfattelse i forbindelse med skizofreni.

• kognitionspsykologi
• kognitiv terapi
• adfærdsterapi
• mindfulness

• Institut for metakognitiv terapi