kognitiv terapi

Kognitiv terapi, psykoterapeutisk retning, der tilsigter en forandring af tænkningen. Hovedtesen er, at tanker om omverdenen, personen selv og fremtiden er afgørende for følelsesliv og handling. Ved psykiske forstyrrelser vil tænkningen være forvrænget, og de såkaldte automatiske negative tanker vil opretholde ubehagelige følelser og uhensigtsmæssige handlinger.

Kognitiv terapi er udviklet over en årrække af psykologer og psykiatere med amerikaneren Aaron T. Beck som grundlægger. Hans første udgivelser omhandlede kognitiv terapi ved depression. Senere fulgte kognitiv terapi ved angsttilstande, personlighedsforstyrrelser, misbrug og parforholdsproblemer. Den svenske psykiater Carlo Perris (1918-2000) har været foregangsmand for udviklingen af kognitiv terapi i forhold til skizofrene patienter. En vigtig udvikling på dette område fandt i 1990'erne sted i England.

Kognitiv terapi bygger på empirisk forskning inden for såvel psykopatologi som psykoterapeutisk metode og kan differentieres afhængigt af de forskellige psykiske lidelser, den retter sig imod. Den omfatter elementer af såvel psykodynamisk som adfærdsterapeutisk teori og metode.