Marsk, (fork. af marskal), ældre nordisk betegnelse for rigsembedet som militær øverstbefalende. Marsken var oprindelig en fyrstelig staldembedsmand, staller, tilknyttet hirden, men blev i højmiddelalderen kongens øverste hærfører, der tillige havde ansvar for de militære opgaver, som ikke løstes gennem det almene folkeopbud. Skiftet synes at have fundet sted senest under Valdemar 2. Sejr, dvs. i begyndelsen af 1200-t. I Sverige nævnes marsk første gang i 1268, mens embedet ikke kendes i Norge. Under kong Oluf 2. udvidedes titlen til "vor og vort riges marsk", og fra 1536 benyttedes titlen rigsmarsk, det højeste embede efter rigshofmesteren og den kongelige kansler. Efter Anders Billes død 1657 besattes embedet ikke, og det forsvandt med enevældens indførelse. I Sverige var Carl Gustav Wrangel (d. 1676) den sidste rigsmarsk.