marskal

Marskal, (af glda. mar(-) 'hest' og skalk 'tjener', dvs. opr. 'hestepasser, staldmester'; udtalen med [-ɕ-] påvirket af fr. maréchal), feltmarskal, generalfeltmarskal, feltherre, øverste generalsrang, højeste landmilitære grad. Marskaltitlen bruges ikke længere i det danske forsvar. I Frankrig, Kina, Rusland og Storbritannien kan den tildeles en officer, som har vundet afgørende slag og har den samlede ledelse eller i det mindste en armégruppe under sin kommando. Betegnelsen knyttes også til hverv af mere ceremoniel art, fx hofmarskal, ordensmarskal, sørgemarskal.

I USA kan betegnelsen marshal dække tjenestegrader inden for politiet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig