lys (symbolik)

Lys. Kyndelmisse 2. februar har siden tidlig middelalder været fejret som lysfest af den kristne kirke. De vokslys, der i årets løb skulle bruges i kirken, blev indviet denne dag. På dette billede velsigner en far sine børn dagen efter kyndelmisse. Med et tændt lys har han svedet deres hovedhår i korsform, og røgen stiger op som tegn på, at børnene arter sig vel; slog røgen ned, havde de behov for formaning. Træsnit fra Olaus Magnus' De nordiske folks historie, 1555.

.

Artikelstart

Lys bliver brugt symbolsk i mange religioner og filosofiske systemer, fx zarathustrismen, gnosticismen og manikæismen, der rummer en kosmologisk dualisme mellem lys og mørke.

I kristen tradition findes elementer af sådanne tankegange (fx i danske salmer som "Den mørke nat forgangen er" og "Morgenstund har guld i mund"). Natten er angstens og gudsforladthedens domæne, og lyset skal så at sige synges frem i menighedens fællesskab. Den pietistiske skelnen mellem lysets børn, de frelste, og de fortabte er en symbolik, der allerede er udtalt i Dødehavsteksterne, hvor den såkaldte Krigsrulle handler om de sidste tiders kamp mellem lysets og mørkets børn.

Gud og det guddommelige manifesterer sig ofte som lys. Jahve åbenbarer sig som ild, fx ved den brændende tornebusk (2. Mosebog, kapitel 3,2), Jesus som verdens lys er et centralmotiv i Johannesevangeliet (fx 8,12) og Allah er lys (arabisk nur), ligesom Balder er den lyse as i Nordisk mytologi.

Guder, helgener og religiøse personligheder er udstyret med en aura af lys (glorie, mandorla). Vokslys tændes for helgener eller afdøde. Lysestagen (hebr. menorah) er et centralt symbol i jødedommen. Lysfester som Luciaprocessioner, kyndelmisse og julen med dens lys i vinterens mørke hører til kristen tradition. I middelalderlig gotik udnyttes vinduernes lysindfald bevidst arkitektonisk.

Siden 1800-tallet indgår metaforen lys i socialistisk propaganda ("Snart dages det, Brødre"). Sekulariseringen i Vesten åbnede i det hele taget for nye former for lyssymbolik. Oplysningstiden i 1700-tallet havde tillid til, at "det guddommelige lys" skal virke i den menneskelige fornuft og gradvis nedbryde menneskesamfundets autoriteter, og oplysning er midlet hertil. "Lys over Landet, — Det er dét, vi vil", som J.P. Jacobsen formulerede det i 1884.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig