Dødehavsteksternes findested lå oprindelig i det britiske mandat Palæstina, 1950-1967 i Jordan og efter 1967 i de af Israel besatte områder.
I nærheden af hulerne udgravede man nogle ruiner, der bærer det arabiske navn Qumran. I hulerne og i ruinerne fandt man keramik af samme type, og det er almindeligt antaget, at rullerne stammer fra Qumrankomplekset. Keramikken, mønter fundet i ruinerne, studier af skrifttyperne og kulstof 14-metoden kunne sammenlagt sikre en datering af størstedelen af teksterne til perioden mellem ca. 150 f.Kr. og ca. 70 e.Kr. Nogle af teksterne er ældre end 150 f.Kr., og de tekster, der kan dateres til det 1. århundrede e.Kr., er overvejende kopier af tidligere affattede tekster.
Qumran har været centrum for en jødisk udbrydermenighed, der i protest mod hasmonæernes overtagelse af ypperstepræsteembedet i 152 f.Kr. forlod templet i Jerusalem og slog sig ned i ørkenen under ledelse af en præst, kaldet "Retfærdighedens Lærer". En del af teksterne giver udtryk for menighedens selvforståelse: Den mente, at den strengeste overholdelse af Moseloven kunne erstatte offerfunktionerne ved templet. Den betragtede sig selv som "det sande Israel", som "Lysets Børn", der skulle komme frelst gennem den nært forestående dommedag, mens "Mørkets Børn", dvs. resten af jøderne og af menneskeheden, ville gå fortabt.
En del lighedspunkter mellem teksterne og skildringen hos historikeren Josefus (i ca. 100 e.Kr.) af essæerne, en jødisk religiøs gruppe, gør det sandsynligt, at Qumranmenigheden, som den kendes fra Dødehavsteksterne, skal identificeres med essæerne eller i det mindste er nært beslægtet med dem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.