Lynchning, (eng. lynching), en folkemængdes afstraffelse og henrettelse af en mistænkt, udført ved lynchjustits, dvs. uden rettergang. Ordets oprindelse er omstridt, men det sættes oftest i forbindelse med en fredsdommer fra Virginia ved navn Charles Lynch (1736-96), der under Den Amerikanske Revolution gjorde kort proces med folk, som mistænktes for at støtte briterne. Lynchning blev udbredt i 1800-t. i det vestlige USA, hvor man så strengt på fx hestetyveri og falskspil. Betegnelsen er dog især knyttet til underkuelsen af sorte i Sydstaterne efter Den Amerikanske Borgerkrig 1861-65. Af de omkring 4750 mennesker, som blev lynchet i USA 1882-1964, var ca. 3500 sorte. Omkring år 1900 var lynchning, navnlig i Mississippi, Georgia, Alabama og Texas, nærmest en grotesk form for folkeforlystelse, som endda undertiden annonceredes i aviserne.