Jim Crow, illustration
Nodehæfte; musik og tekst til karakteren Jim Crow. Crow blev som oftest spillet af hvide, der reproducerede racistiske stereotyper, som det hvide publikum fandt morsomt. Musikken i dette hæfte tilkendes Thomas «Jim Crow» Rice (1808-1860), der som den første introducere figuren Jim Crow og opnåede stor succes hermed.
Af /The Henry Ford via Google Arts & Culture.
Licens: CC BY 2.0

Jim Crow-love er en betegnelse for den raceadskillelsespolitik, man var underlagt i de amerikanske Sydstater i årene 1877-1954. Politikken blev lovfæstet efter borgerkrigen (1881-1865) og blev først afskaffet i 1950'erne.

Faktaboks

Etymologi

Begrebet Jim Crow kommer af sangen Jump, Jim Crow. Første vers lyder:

Come listen all you galls and boys,

I'm going to sing a little song,

My name is Jim Crow.

Weel about and turn about and do jis so,

Eb'ry time I weel about I jump Jim Crow.

Denne politik betød blandt andet, at hvide og sorte borgere ikke måtte gå i samme skoler, benytte samme transportmidler, drikke af samme vandhaner. Dermed blev den sorte befolkning frataget en række af deres lovfæstede rettigheder.

Jim Crow blev ofte brugt til at betegne både den officielle segregeringspolitik og de uskrevne regler, politikken medførte.

Jim Crow: navnets oprindelse

Navnet Jim Crow stammer fra folkelig underholdning i slutningen af 1820'erne. Her blev Jim Crow meget hurtigt en populær og gennemgående karakter; hvide skuespillere optrådte med sortmalet ansigt og karikerede nedladende afroamerikaneres sprog, musik og traditioner.

Med tiden gled navnet ind i det daglige talesprog, fx kaldte man i Nordstaterne jernbanevogne, reserveret for sorte for Jim Crow-vogne.

Fastholdelsespolitikken

Efter Reconstruction-perioden 1865-1877 efter Den Amerikanske Borgerkrig blev Jim Crow samlebetegnelse for de sydlige enkeltstaters forsøg på at fastholde de sorte som en mindreværdig race. Lovene legitimeredes af højesteretsafgørelsen i Plessy versus Ferguson-sagen i 1896, som først blev officielt ophævet i 1954.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig