Sekundære luftforureningspartikler dannes ved kemiske reaktioner i atmosfæren. Derved adskiller de sig fra de primære partikler, der udledes direkte til atmosfæren som partikler.
Dannelsen af partikler kan ske ved gasfasereaktioner, det vil sige i reaktioner mellem gasser i atmosfæren, eller ved, at gasser indgår i reaktioner på overfladen af allerede eksisterende partikler i atmosfæren. Endelig kan partikler vokse, ved at optage gasser, fx vanddamp, i atmosfæren.
I indendørsmiljøet kan udefrakommende ozon reagere med kulbrinter som Limonen (duftstof (citrus) i rengøringsmidler), hvorved der dannes ultrafine partikler (se artiklen partikler: størrelse, form og sammensætning) i luften.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.